Dødsangst og frygt for døden

Dødsangst kan være et stort problem for den pågældende, men kan heldigvis behandles. Herunder beskriver vi frygt for døden, dødsangst og hvad du kan gøre, hvis du eller en, du kender, lider af dødsangst.

Dødsangst og frygt for døden

Frygt for døden er ikke det samme som dødsangst

Frygt for døden er noget, de fleste af os har i større eller mindre grad i løbet af livet. Som mennesker ved vi, at vi er i live, og vi ved, at vi skal dø en dag. Det er ikke en rar tanke for os, at vi på et tidspunkt ikke skal eksistere, for eksistensen er, hvad der gør os til det, vi er; bevidste væsner, der tænker, føler og drømmer, og som kan påvirke vores omgivelser ved at interagere med dem.

Eksistensen er alt, vi kender, så frygt for døden er meget naturligt, idet frygten ud over vores egen ikke-eksistens også skyldes det ukendte. Og det ukendte virker altid mere skræmmende end det kendte.

Når det ikke tager overhånd, kan en naturlig frygt for døden rent faktisk være konstruktivt for den enkelte. Det får os til at ville opnå noget, gøre en forskel for os selv og andre, stile efter noget bedre, og giver os muligheden for at værdsætte de ting, der er forgængelige. Døden er, hvad der gør livet værd at leve, selvom det kan lyde lidt paradoksalt.

Overvind dødsangst

Dødsangst er irrationel frygt for døden

For nogle tager frygten for døden overhånd og bliver decideret irrationelt. Irrationel frygt for døden kaldes dødsangst, og kan være et stort problem for den enkelte, der risikerer at blive så hæmmet af sin frygt, at livet ikke kan leves.

Selvom det er helt normalt at have tanker om sin egen eksistens og døden fra tid til anden, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis tankerne konstant kredser om sådan nogle emner, og kan i sidste ende lede til udvikling af dødsangst med medfølgende panikanfald og andre følgevirkninger.

Selvom man bruger dødsangst som et samlet begreb, dækker det faktisk over forskellige typer af angst, som dog har det tilfælles, at de på en eller anden måde omhandler døden.

Akut dødsangst

Den akutte dødsangst opstår pludseligt, hvis vi udsættes for traumatiske oplevelser f.eks. biluheld, voldtægt, krig eller andre typer af voldsomme begivenheder.

Ofte vil disse begivenheder også resultere i PTSD (Posttraumatisk stress-syndrom), og oplevelserne kan være svære at slippe efterfølgende, fordi deres indflydelse på personens følelser og psyke har været så voldsom, at der er efterladt et mentalt ar efter dem.

Eksistentiel dødsangst

Den eksistentielle dødsangst adskiller sig fra skut dødsangst ved at være afledt af ens tanker, ikke en traumatisk hændelse. Den kan bl.a. opstå efter dødsfald i familien, hvor man ofte begynder at reflektere mere over livet og døden som en naturlig reaktion.

Her kan man komme til at blive hængende for meget i den tankegang, som i sidste ende kan lede til dødsangst. Man kan både frygte for sit eget liv, eller for andres, og hvis man har stiftet familie, kan man frygte at man ender med at dø fra dem, så de står alene tilbage.

Kvinde med dødsangst

Hvad sker der, når man har dødsangst?

Der er stor forskel på, hvor tit folk med dødsangst rent faktisk oplever angsten. For nogle kan det være dagligt, og for andre kan det være nogle gange om måneden - variationen er stor.

Selv om hyppigheden og typen af dødsangst varierer, er der dog en række fælles symptomer, der gør sig gældende. Typisk ses hjertebanken, ryste- og svedeture, smerter, kvalme og svimmelhed, og det kan føles som om man mister kontrollen over sig selv og sin krop, der nærmest bliver lammet.

Samtidig har man en overvældende og irrationel frygt for at dø, og man bliver meget tilbøjelig til at overfortolke kroppens signaler som tegn på, at man er ved at dø. Det gør def fysiske reaktioner værre, så man bliver endnu mere angst, og ender med at være fanget en ond cirkel, der er svær at komme ud af igen.

Dødsangst leder ofte til panik

Når dødsangst bliver slem nok, ender man tit med også at få paniske anfald. Fordi man er så bange for at dø og tror, at det er ved at ske, vil kroppen reagere som om det rent faktisk også er tilfældet.

Når man oplever et panikanfald, kan det være utrolig svært at komme ud af det igen. Man kan øve sig på det, men hvis man oplever panikanfald i forbindelse med dødsangst, bør man opsøge ekstra hjælp, så der både bliver gjort noget ved ens dødsangst og panikken.

Pige med dødsangst

Hvordan behandles dødsangst?

Selvom dødsangst kan være en svær størrelse at have med at gøre, når man har det, kan det heldigvis behandles med terapi. De mest effektive former er hypnoterapi og kognitiv terapi, som kan hjælpe med at ændre de tankemønstre, der leder til dødsangst, og på den måde minimere og helt fjerne angsten.

Hypnoterapien er en lidt mere direkte tilgang, da den fokuserer med underbevidstheden, og derigennem arbejder på at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, f.eks. dem der er skyld i dødsangst. Den kognitive terapi går den modsatte ved, og forsøger at bearbejde underbevidstheden gennem det bevidste sind. Hypnoterapi kan dermed beskrives som en bottom-up metode og kognitiv terapi som en top-down metode.

Pige har overvundet dødsangst

Læs mere om, hvordan du overvinder dødsangst med hypnoterapi her, så du kan få livsglæden tilbage.


Mindly.dk tilbyder lydbøger og kurser til personlig udvikling og selvhjælp.
Henter...