Gode tricks til mundtlig eksamen

En mundtlig eksamen handler i høj grad om at sælge sig selv. Det gør man bl.a. med god og stabil forberedelse, så man har en velovervejet og udført læseplan og styr på stoffet, men det er ikke alt, der sikrer dig et godt resultat. Herunder giver vi dig en række gode råd til mundtlig eksamen, så du lettere kan få en god karakter.

Gode tricks til mundtlig eksamen

Mundtlig eksamen skal i alle igennem, men nogle klarer dem bedre end andre. Kender du f.eks. den type mennesker, der altid scorer høje karakterer til mundtlig eksamen, selvom de dovner den hele skoleåret, og aldrig virker til at lave noget studierelevant?

Ofte er den type mennesker generelt også dygtige rent fagligt, men det er ikke hele historien. De er også gode til at sælge sig selv, og det er utrolig vigtigt til en mundtlig eksamen, at man ikke kun siger det rigtige, men også at leveringen sidder lige i skabet.

Til en mundtlig eksamen kan selv elever, som ikke er super dygtige (og det er trods alt de fleste af os), score nogle ekstra point ved at følge en række råd, som vi gennemgår herunder. De vil både få dig til at fremstå bedre over for censor og eksaminator, men vil også give dig en bedre følelse selv, så din mundtlige eksamen ikke vil virke så slem og skræmmende.

Selvsikkerhed ved mundtlig eksamen

Hvordan bliver jeg god til mundtlig eksamen?

Her er nogle forskellige idéer til, hvad du kan gøre, for at højne dine muligheder for den gode karakter ved at sælge dig selv ekstra godt til en mundtlig eksamen.

  • Tøjet er vigtigt. Det skal ikke være for overgjort, men heller ikke for upersonligt. En mundtlig eksamen foregår i en social kontekst, og derfor er førstehåndindtrykket, når du kommer ind i lokalet til lærer og censor, rigtig vigtigt. Husk, de har utroligt kort tid til egentlig at bedømme dig på ved en mundtlig eksamen, så klæd dig efter den selvsikre rolle, du gerne vil være, og spil hele vejen igennem.
  • Hav kun relevante ting med til en mundtlig eksamen. De rigtige bøger og noter, og ikke bare alt der er blevet skovlet ned fra boghylden. Et godt fif er en fremmedordbog, hvis du ikke allerede har et meget godt og veludviklet ordforråd. At have styr på begreber og fagord er med til at give et billede af overskud og den selvsikre person, du skal fremstå som til en mundtlig eksamen.
  • Hygiejne. Duft godt, når du er til mundtlig eksamen. Gerne en frisk, let neutral parfume, så du dufter ”rent”. Der er ikke noget, der får én til at rynke på næsen som lugten af gammel sved. Og det får ofte fordomme frem hos de fleste folk om sløseri. Undgå også gerne at ryge lige inden du skal ind. Rygere der kommer lige fra en smøg, lugter meget dårligt for en ikke-ryger, og til en mundtlig eksamen vil du have fokus på din præstation, ikke at du lugter af røg.
  • Ikke noget tyggegummi med til mundtlig eksamen! Det er grimt, og læreren vil kun se ned på det.
  • Skab kontakt under en mundtlig eksamen. Når du kommer ind i rummet, er du den selvsikre person, du har forestillet dig at spille. Du giver måske hånd til lærer og censor, men vigtigst er det at holde øjenkontakt og virke selvsikker hele vejen igennem. Flakkende øjne viser usikkerhed, virker forvirrende, og giver et dårligt indtryk til en mundtlig eksamen.
  • Til en mundtlig eksamen kan man risikere at trække et emne, man ikke ønsker at skulle op i, men sker det, skal du huske at holde fast i optimisten i dig selv. Virk glad, selvom du tænker noget helt andet inde i hovedet, så du igen giver et billede af, at her er der ingen problemer! Mundtlig eksamen handler som sagt meget om fremtoning, så lad ikke usikkerhed skinne igennem.
  • Hold hovedet koldt. Under forberedelsen til en mundtlig eksamen er du ofte alene, men her er det også vigtigt, at du holder fast i den selvsikre rolle. Det kan godt være, der ikke er andre end dig selv, der ser det, men det er med til at styrke din egen selvtillid, hvis du ikke lader nervøsiteten få overtaget, inden du skal ind til eksaminationen.

Hold hovedet koldt før mundtlig eksamen

  • Lav en god disposition, uanset om det er til en mundtlig eksamen eller en skriftlig. Det giver et meget større overblik, og gør, at du ikke har så nemt ved at tabe tråden. Når du kommer ind, skal du selv sørge for at tage ordet og ”styre” eksamen. Så kan du grundigt komme igennem de punkter, du vil. Føler du dig sikker undervejs, og egentlig gerne vil sige mere, men ikke lige ved hvad, kan du bare spørge, om de ikke har nogle spørgsmål til det emne/punkt.
  • Ofte kan man blive afbrudt under en mundtlig eksamen, men dér skal du ikke være bleg for at sige ”det vender jeg tilbage til”, hvis det er noget, du har på din dagsorden. Ofte har man jo lavet en dispostion med en lille tale i hovedet, og det kan ofte bare forvirre dig yderligere, hvis du begynder at springe i det, i stedet for at holde dig til den originale plan. Husk på, at en mundtlig eksamen ikke kun skal vise, at du kan formidle viden, men også at du kan gøre det på en struktureret facon.
  • Til en mundtlig eksamen hjælper det ofte at forestille sig, at man taler til venner eller familie i stedet for censor og eksaminator. Eksamen vil da ikke virke så skræmmende længere, og det er ofte nemmere at forklare tingene, frem for at begynde at forsvare sig selv i sin nervøsitet. Bliver du alligevel nervøs, så stop op, træk vejret en gang, tag en tår vand og få styr på følelserne.

Når tiden er gået, og den mundtlige eksamen skal til at slutte

Når du er færdig med en mundtlig eksamen, så saml dine ting roligt sammen og behold den selvsikre holdning, du har haft gennem hele forløbet, i stedet for at virke overdrevet lettet over, at det hele er overstået. Du er jo selvsikker, så det her var jo ingenting for dig. Opfør dig, som om det er det naturligste i verden, det I lige har gjort, så er det nemlig det sidste billede, de har af dig, når de skal sidde tilbage og beslutte din karakter.

Har du yderligere brug for støtte til mundtlig eksamen, så kan vores program mod eksamensangst hjælpe. Vi tilbyder 14 dages 100% tilfredshedsgaranti på bestillingen.

Stil dig selv bedst muligt til mundtlig eksamen - vores effektive program mod eksamensangst virker også på app!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken