Dødsangst og effektiv dødsangst behandling

Når hjernen hele tiden minder en om den forestående død, bliver ens handlekraft voldsomt forringet, og man ender ofte med slet ikke at kunne deltage i et normalt socialt liv. I denne artikel vil vi kort beskrive dødsangst og forklare om effektive metoder til dødsangst behandling.

Dødsangst og effektiv dødsangst behandling

Hvor mange har dødsangst?

Vi skal alle dø, det kan vi på ingen måde løbe fra, og for langt de fleste er døden da også et livsvilkår man accepterer, omend man nok ikke bryder sig om at tænke for meget på den.

Men for en lille del af befolkningen bliver døden pludselig en styrende præmis, som plager en hver dag, og influerer på hver en lille ting man gør. Dødsangsten ødelægger faktisk selve livet, og gør dagligdagen til et sandt helvede.

Man ved ikke præcist, hvor mange der lider af dødsangst, men det tyder på at antallet er i stigning i disse år. Der mangler dog mere forskning på området, for at kunne give et konkret svar på antallet og årsagen. Dog tyder det på, at dødsangst kan skyldes flere forskellige årsager, bl.a. dødsfald af en nær person eller en voldsom og traumatisk oplevelse som f.eks. et biluheld.

Dødsangst behandling til kvinde

Dødsangst kan ramme alle

Alle kan blive ramt af dødsangst, og man hører ofte om kendte personer, der ofte virker til at have stor kontrol over deres liv, pludselig blive ramt. Fra den ene dag til den anden går de fra et aktivt liv, til at blive passive og bange. Bange for døden og lammede af dødsangst.

Med dødsangst opstår der reelle, men alligevel irrationelle tanker, om at man pludselig kan falde død om. Føler man f.eks. at hjertet slår et ekstra slag, kan det være nok til at udløse en meget voldsom angst, og folk som før var meget fysisk aktive, tør pludselig ikke bevæge sig idet de bliver dødsangst af at mærke deres eget hjerte.

Tanker om at dø fra sine børn, sin familie og livet som sådan, forbliver ikke længere rationelle, men skaber i stedet så ubehagelige paniske reaktioner at man handlingslammes, og tilmed indimellem udvikler depressioner.

Dødsangst behandling viser vejen

Dødsangst behandling er muligt!

Dødsangst er en meget alvorlig lidelse for den ramte, men der er heldigvis mulighed for behandling. Forskellige medicinske præperater kan tage de værste symptomer, og terapi har vist sig at have en god effekt, bl.a. er kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi meget effektive metoder til behandling af dødsangst.

Selvom lidelsen er alvorlig og meget ubehagelig, oplever mange ramte dog, at der kommer noget godt ud af forløbet efter endt behandling for dødsangst. De føler sig ofte roligere og mere bevidste om at bruge deres liv bedst muligt, hvilket de ser som en direkte konsekvens af den krise, de har gennemgået.

Læs også vores dybdegående tema-serie om angst her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken