Hvad er selvhypnose?

Selvhypnose og almindelig hypnose er en disciplin, hvor man ved at fremkalde en dyb, trancelignende tilstand er i stand til at bearbejde det underbevidste sind for at opnå en ønsket ændring i bl.a. tanker og følelser. Normalt vil den pågældende blive hypnotiseret af en trænet hypnotisør, men det er også muligt at fremkalde den hypnotiske tilstand på egen hånd - dette er, hvad der kaldes selvhypnose.

Hvad er selvhypnose?

Hypnose er en del af psykoterapien, og beskæftiger sig som sagt med en persons underbevidste sind, og er effektivt i en række forskellige situationer, bl.a. hvis man ønsker at ændre ens tanker, tankegang, mål, karakter eller hukommelse.

Hypnoses effektivitet skyldes, at men gennem den hypnotiske tilstand lettere kan arbejde med underbevidstheden og påvirke den i den retning, man ønsker. Det er ikke på samme måde muligt, når man er ved fuld bevidsthed, da bevidstheden danner et slags beskyttende filter, så underbevidstheden, fundamentet for vores identitet, tanker og værdier, ikke påvirkes unødigt.

Med selvhypnose kan man selv stå for de ændringer, man ønsker at gøre i sit liv, og selvom det kræver lidt øvelse, så er det i sidste ende noget, der kan hjælpe alle godt på vej til at blive den bedste version af dem selv - den version de selv ønsker at være. Selvhypnose giver dem muligheden for at blive denne person.

Er selvhypnose farligt?

Nej, overhovedet ikke. Modsat hvad mange tror, så kan man ikke påvirkes til at gøre noget under hypnose, hvis man ikke vil det. Under selvhypnose er du naturligvis selv den, der påvirker dig, når du er i trance, men selv ved almindelig hypnose er det ret beset også dig selv, der styrer seancen. Det skal forstås på den måde, at det er dig, der reagerer på hypnotisørens ord, og det er dermed også dig selv, der foretager ændringen, ikke hypnotisøren.

Derfor kan hypnose beskrives som en slags hjælp til selvhjælp, og selvhypnose er bare i endnu højere grad et udtryk for dette.

Selvhypnose og indre ro

Selvhypnose kræver øvelse

Selvhypnose kræver øvelse, specielt hvis du ikke tidligere har prøvet at blive hypnotiseret. Forudsætningen for at lære selvhypnose er derfor både tålmodighed, engagement og oprigtighed. Det er også bedst, hvis man har viden om eller kendskab til hypnoterapi for at være i stand til at udføre selvhypnose, men det er ikke et must.

Hvis man er motiveret betyder det dog ikke så meget, om man har erfaring eller ej. Som med så mange ting i livet handler det om, at man ønsker at engagere sig; det er den vigtigste forudsætning for at lære selvhypnose. De andre faktorer ved selvhypnose - afslapning, koncentration og den hypnotiske tilstand - de læres hen ad vejen.

Selvhypnose og den hypnotiske proces

Selvhypnose har brug for et mål, noget der skal ændres eller forbedres. Man kan ikke bare hypnotisere sig selv uden et mål, da det går mere ind under meditation og meditative øvelser og ikke hypnoterapi. Når motivationen er i land, skal man være afslappet, for at kunne udøve selvhypnose.

Kroppen kan slappe af ved at være i en behagelig stilling og ved ikke at hengive sig til nogen fysisk bevægelse, ved at trække vejret dybt og roligt, så det føles som om, alle dele af kroppen bliver lettere. Desuden er afslapning af sindet, især det bevidste sind, vigtigt for at kunne udøve selvhypnose og foretage de ændringer, man ønsker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken