Kærestesorg faser - Sådan kommer du gennem kærstesorg

Kærestesorg er noget af de værste, man kan opleve, og selvom mange af os har prøvet det, har de færreste overskud til at forstå, hvad der sker med dem selv og deres følelser, når de står midt i et brud. Denne artikel beskriver de forskellige faser, man gennemgår, når man har kærestesorg, og giver en række råd til at komme lettere gennem processen.

Kærestesorg faser - Sådan kommer du gennem kærstesorg

Hvad er kærestesorg?

Helt kort noget af det mest modbydelige og forfærdelige, man kan komme ud for. Når man bruger formuleringen "et knust hjerte" om kærestesorg, er det bestemt ikke for sjov; det er fordi, at det for mange rent faktisk føles som om deres hjerte fysisk er gået i stykker, som en vedvarende knugen eller smerte i brystet.

Når ens omgangskreds så siger ting som "Du skal bare glemme ham/hende...", "Tiden læger alle sår", "Kommer tid, kommer råd", "Du skal bare op på hesten igen" eller "Du skal bare møde nogle nye mennesker. Jeg kender én, der er lige din type", så er det naturligvis velment, fordi folk bekymrer sig om en. Det er bare overhovedet ikke det, man har brug for at høre.

Problemet er, at mange ikke ved, hvordan processen forløber, når man skal over sin kærestesorg, selvom de måske selv har stået i samme situation. Derfor kan de heller ikke give den hjælp, der er nødvendig i den pågældende fase af sorgen. Som en hjælp til både pårørende eller folk, der er midt i et brud, beskriver vi derfor de forskellige faser, man gennemgår under kærstesorg.

Kærestesorg faser efter brud

Faserne i kærestesorg

Kærestesorg kan inddeles i 4 hovedfaser, der alle påvirker os på forskellig vis, og som er nødvendige, for at man kan bearbejde det kuldsejlede forhold.

1. fase: Chock

I denne fase kan det virke som om, man ikke er sig selv, og måske at man føler sig fremmed i sin egen krop. Mange forsøger at sove meget, fordi det er det eneste tidspunkt, hvor man ikke er ked af det, men tit vil søvnen være rastløs og plaget af dårlige drømme f.eks. om sit nu ødelagte forhold.

Man forstår ikke, hvad der er sket, og kan ikke rigtig tro, at det er virkeligt. Man er forvirret, og har en følelse af meningsløshed, både ift. sig selv og verden omkring én. Det hele virker håbløst, og der kan forekomme fysiske symptomer som smerter i bryst og mave.

Som regel er det også i denne fase af kærestesorgen, at der er størst risiko for, at man vil opføre sig utilregneligt, have voldsomme udbrud af gråd og vrede, og lave uigennemtænkte handlinger eller modsat at være helt handlingslammet.

2. fase: Krise

Når det oprindelige chock har lagt sig, kan man begynde at forstå, hvad der er sket, og sætte tingene mere i relation til hinanden. Her vil man begynde at tænke på minderne om sin eks, og ens følelser vil ofte svinge meget mellem sorg, vrede, kærlighed, tomhed, ensomhed, tvivl, savn, utryghed og usikkerhed.

Nogle dage kan være udmærkede, men de fleste er stadig præget af kærstesorgen, og man føler stadig ikke, at man kan fungere eller helt er sig selv, selvom nogle af stykkerne måske langsomt er ved at komme på plads igen.

Man har stadig ikke opgivet håbet om, at man finder sammen med sin eks igen, så mange vil forsøge at fremstå, som om de har det helt fint, selvom de i virkeligheden har det forfærdeligt. Hvis der ikke er noget "galt" med én, og man har styr på tingene, kan det jo være at den anden indser, hvor fantastisk man er og kommer tilbage igen.

Kærestesorg faser mand med flaske

3. fase: Bearbejdning

Når processen i ens kærestesorg er nået til denne fase, er man i bedring. Man klynger sig ikke længere til håbet om, at den anden kommer tilbage, og hvis man stadig håber lidt, er det ikke altoverskyggende som i den forrige fase.

Man kan mærke, at ens følelser begynder at blive mere afbalancerede, og der er længere mellem udbrud af gråd. Når man græder vil det heller ikke være så slemt som i de tidligere faser.

I stedet for at dvæle ved minderne om sin eks vil man hér begynde at tænke mere objektivt på forholdet. Hvad gik galt? Hvorfor gik det galt? Hvilke fejl gjorde man selv?

Ofte vil denne fase også være kendetegnet ved, at man pludselig er meget opsat på, at nu skal der ske nogle ændringer. Nyt tøj, nye hobbier, nye bekendte, nye spisevaner. Alt skal helst være nyt og bedre, for man er jo ved at "genopbygge" sig selv, og så kan man lige så godt gøre det bedre end det var før.

4. fase: Nyorientering og accept

Dette er den sidste fase i ens kærestesorg. Det er i denne fase, man for alvor begynder at komme på fode igen, og kan overskue fremtiden. Måske har man det ikke altid godt, men man begynder at acceptere, hvordan ens "nye" liv er indrettet, og man bliver mere sikker på sig selv som person igen.

Man har en stigende og oprigtig interesse i at møde nye mennesker. I de forrige faser kunne det at møde andre være et middel til kortvarigt at føle sig bedre og noget værd, eller måske en måde at bruge tiden på, så man kan tænke på noget andet. Nu er man dog afklaret med, at man ikke skal være samme med sin eks igen, og har måske slet ikke lyst til det, selv hvis man fik muligheden.

Den 4. fase kan ofte vare mellem 6-12 måneder, hvilket kan synes som lang tid. Det vigtige er dog, at den markerer slutningen på ens kærestesorg.

Kærestesorg faser i bedring blandt venner

Råd mod kærestesorg

Uanset hvilken fase af sin kærestesorg man befinder sig i, er der nogle gode råd, man kan følge, som i sidste ende betyder, at man kommer hurtigere gennem sin sorg. De er ikke "quick fix"-løsninger, for det findes ikke, men de er bestemt værd at have i baghovedet, og kan gøre hver fase af ens kærestesorg kortere og lettere at komme videre fra.

Tag din kærestesorg alvorligt

Forsøg ikke at undvige sin sorg. Du har mistet et forhold og dermed en del af dig selv, så det er altså helt iorden at have det dårligt, selvom det ikke er rart. Hvis du hele tiden forsøger at skubbe smerten væk, vil den i sidste ende blive meget værre, og du vil være længere tid om at komme videre.

Acceptér, at du ikke har det godt, og at det er helt i orden. Du bliver ikke dømt af andre af den grund. Giv dig selv lov til at være sårbar, og forsøg ikke at fremstå bedre end du har det. Det kræver en masse energi, og giver intet igen.

Det er okay ikke at være okay.

Tal med andre om, hvordan du har det

Det gælder, uanset hvilken fase af din kærestesorg du befinder dig i. Hvis du er i fase 1 vil du naturligvis tænke anderledes end i fase 4, og særligt i første fase kan det virke uoverkommeligt at skulle tale om tingene, for man har meget lidt styr på sine tanker. Prøv alligevel, hvis du har overskudet til det, og hvis ikke kan det vente, til du har det bedre.

Under alle omstændigheder er det nyttigt at komme ud med sine tanker og følelser, selv hvis de er kaotiske. Der behøver ikke være nogen særlig respons fra lytteren, bare vedkommende virker tilstede og interesseret.

Det er ikke alle, der er lige gode til at lytte, og slet ikke hvis man skal snakke med dem flere gange. Derfor er det bedst at finde dem, som ikke bliver irriterede over måske at skulle snakke om det samme igen og igen.

Kærestesorg faser venner taler

Tag dig den tid, du har brug for

Det er ikke fast, hvor lang tid hver enkelt fase varer, når man kar kærestesorg. Tidshorisonten afhænger af personen selv, længden af forholdet, graden af tilknytningsfølelse til eks-kæresten og flere andre faktorer. Der er derfor ingen, der kan eller skal fortælle dig, hvor lang tid din kærestesorg bør vare.

Vi vil alle gerne have det bedre hurtigt, og man kan forsøge at tvinge sig selv til at være glad, men det kommer der intet positivt ud af. Hvis folk begynder at blive bekymrede efter et par måneder, hvor du stadig har det skidt, så fortæl dem, hvordan du har det, og at du nok skal få det bedre, for det gør du jo på et tidspunkt, men det er bare ikke lige nu.

Som tidligere nævnt forstår mange ikke sorg-processen, men når vi har mistet noget, der er vigtigt for os, så tager det altså tid at få det bearbejdet - og det er helt fint.

Dine negative tanker og følelser er ikke farlige

Tillad dig selv at have negative tanker om din eks. Råb og skrig ned i en pude, hvor meget vedkommende er en idiot, der skulle have en gevaldig gang tæsk, hvis det er nødvendigt. Bliv rasende eller hulk igennem, hvis de følelser trænger sig på. Der er ingen idé i at forsøge at gemme sine følelser væk, især ikke når de er så stærke, som det er tilfældet, hvis man har kærestesorg.

Man får det meget bedre af virkelig at græde igennem i 15 minutter, end hvis man forsøger at holde det inde det meste af dagen i håbet om, at det selv går væk. Det gør det ikke, og det skal ud - så giv dig selv lov, når det ikke er nødvendigt at holde følelserne inde.

Bed om det, du har bug for

Hvis du ønsker, at folk hjælper dig på en bestemt måde, så fortæl det til dem. Du skal selv komme ud af din kærestesorg, men det kan gøres lettere med den rigtige hjælp fra familie og venner. De vil gerne hjælpe, men ved bare ikke altid, hvad du har brug for.

Støtte gennem kærestesorgens faser

Lige meget hvilken fase af kærestesorgen man befinder sig i, er det vigtigt at føle, at man har nogen eller noget at støtte sig op ad. For mange er det en stor hjælp at have et fast fikspunkt, som kan danne grundlaget for den videre forbedring af kærestesorgen.

Kærestesorg faser hypnose på lydbog

Hypnoterapi på lydbog giver mulighed for hele tiden at have adgang en personlig terapeut, som man kan benytte, når der er brug for det, og som kan give det løft, mange med kærestesorg har brug for i løbet af dagen. Det gode ved hypnoterapi er, at det både er billigt, effektivt, ikke kan overdoseres og ingen bivirkninger har.

Hos mindly.dk giver vi muligheden for at prøve vores hypnoterapi mod kærestesorg i en periode, og hvis man ikke er tilfreds, kan lydbogen refunderes inden 14 dage.

Læs mere om vores effektive lydbog her, og lad os hjælpe dig gennem din kærestesorg, uanset hvilken fase du er i.


Mindly.dk tilbyder lydbøger og kurser til personlig udvikling og selvhjælp.
Henter...