Selvværd hos børn - Sådan styrkes børns selvværd

Børn med et godt selvværd er gladere, og føler sig meget bedre tilpas, end de børn, der har et lavt selvværd. Selvværd har en stor indvirkning på selvtillid, både hos børn og voksne, men hos børn kan det være ekstra bekymrende, hvis de lider af lavt selvværd. Det kan nemlig påvirke dem i stor grad senere i livet. Vi beskriver her om selvværd og selvtillid hos børn, og hvad man som forælder kan gøre for at hjælpe.

Selvværd hos børn - Sådan styrkes børns selvværd

Selvtillid og selvværd hos børn

Som sagt har børns selvværd indflydelse på deres selvtillid. De to begreber dækker altså ikke over det samme, selvom mange bruger dem som synonymer i hverdagstale. Der er dog væsentlig forskel på dem, og det er særligt vigtigt at kunne adskille dem, hvis man er forælder, så man kan give sine børn er stærkt og naturligt selvværd.

Selvtillid

Selvtillid er noget ydre, og er forbundet med handlinger, vi foretager os. Dem kan vi enten være gode eller dårlige til, og hvis vi ved, at vi er gode til noget, vil vi ofte have en stor selvtillid på det punkt. Hos børn kan en typisk handling f.eks. være at lave en tegning eller et askebæger af ler i fritidsordningen.

Selvværd

Selvværd er noget indre, og er forbundet med de følelser og tanker, vi har omkring os selv som personer. Det handler om at føle sig enten værdifuld eller værdiløs, og hvorvidt man sætter pris på sine egne egenskaber. Selvværd, både hos børn og voksne, er altså noget dybere end selvtillid, og kan have stor indflydelse på, hvordan børn udvikler sig gennem livet.

Selvværd børn - Glade børn hopper

Hvad er sammenhængen mellem selvtillid og selvværd hos børn?

Det er ikke unormalt, at børn med lavt selvværd ofte også har en ringe selvtillid på mange punkter, men de kan sagtens have nogle få punkter, hvor de godt ved, at de er gode til noget. På et specifikt område kan de også have en høj selvtillid, når de er alene, men en meget lav selvtillid, når de skal udføre den samme handlig foran eller i nærheden af andre.

Selvom de egentlig har den pågældende evne, vil de i sociale sammenhænge blive mindet om deres egen utilstrækkelighed. De er naturligvis ikke utilstrækkelige, men de er overbeviste om, at de er det, og at andre ser dem sådan.

Netop overbevisningen om, at andre ser dem på en bestemt måde, er centralt. En uhensigtsmæssig barndom kan gøre, at børn får et lavt selvværd, da de ikke har fået den støtte, de skal bruge, for at udvikle en grundlæggende tro på deres egen værdi. Når børns næreste relationer ikke giver udtryk for, at de er noget værd, hvordan kunne alle andre så?

Ros er ikke nødvendigvis godt for børns selvværd

Det lyder naturligvis som noget af en påstand; hvis man roser et barn, så må det vel føle, at det bliver mere værd? Desværre er det bare ikke tilfældet, selvom det ville være meget lettere at hjælpe børn til et bedre selvværd på den måde.

Problemet ligger i, at langt de fleste af os kommenterer på de ydre faktorer, og altså fokuserer på selvtilliden, ikke selvværdet, hos de pågældende børn. Selvom selvtillid er en god ting, så kan for meget ros af færdigheder faktisk påvirke udviklingen af børns selvværd negativt, og lede dem til at tro, at de kun er noget værd og elsket, hvis de præsterer noget.

Men hvordan styrker man så selvværd hos børn?

Med anerkendelse! På samme måde som ros er en vurdering af noget, som barnet har præsteret, så er anerkendelse en vurdering af barnet som individ.

Ros og anerkendelse kan være lidt abstrakte begræber at arbejde med, hvis man ikke lige har overvejet forskellen, men det illustreres udmærket, hvis bruger eksempler.

Selvværd børn madlavning

Ros

Hvis vi forestiller os, at et barn har lavet en tegning til os, vil reaktionen for mange af os være at sige noget i stil med "Nøøøøj, hvor er den flot. Har du selv lavet den? Du er godt nok dygtig".

Ved at rose tegningen fokuserer vi ikke på barnet som person, men roser udelukkende nogle færdigheder. Hvis børn ofte får denne respons kan det lede til, at de udvikler et lavt selvværd, hvor de kun føler sig noget værd, når de gør noget, som andre synes om.

Når man roser, siger man egentlig "Jeg kan lide dig, fordi der er noget, du kan finde ud af".

Anerkendelse

Hvis vi tager det samme eksempel som ovenover, ville en anerkendende kommentar f.eks. være "Har du lavet den? Den er jeg virkelig glad for. Tak, skal du have".

Tegningen i sig selv er ikke vigtig, men det er det faktum, at du har fået en. Du er glad for gaven i sig selv, ikke så meget hvad den er.

Når man enerkender, siger man egentlig "Jeg kan lide dig, fordi du er dig".

Det skal selvfølgelig nævnes, at de ikke er forbudt at rose børn for noget, de har klaret godt, men at anerkendelse er meget mere konstruktivt for børns selvværd. Man bør derfor forkusere mest på at anerkende, og så bruge ros som et supplement af og til.

Selvværd børn pige tegner

Børn kan selv lære at styrke deres selvværd

Børn har en rigtig god fantasi og indlevelsesevne. Det er også derfor, de nogle gange kan virke mere sårbare end voksne, men samtidig er det også en oplagt mulighed at benytte sig af, når man skal ændre børns selvværd til det bedre.

Gennem bl.a. visualisering og gode oplevelser kan barnet hjælpe sig selv til at opnå et bedre selvværd og derigennem en ukuelig selvtillid, og det er ikke engang særlig svært.

Hvis man f.eks. anvender en specieludviklet lydbog til formålet, hvor børn kan leve sig med og derigennem få en masse positive oplevelser, der gradvist styrker selvværdet, vil de ikke engang lægge mærke til, at de faktisk kun bruger deres egen fantasi til at hjælpe dem selv.

Det er både en billig og effektiv løsning, og sammen med en familie, der fokuserer på at være anerkendendde og nærværende, vil barnet let kunne udvikle et stærkt selvværd, som vil gavne dem hele livet igennem.

Prøv vores effektive lydbog, der hjælper børn med styrke deres selvværd og selvtillid, kun ved at lytte til historien. Er I ikke tilfredse, refunderer vi det fulde beløb inden 14 dage!


Mindly.dk tilbyder lydbøger og kurser til personlig udvikling og selvhjælp.
Henter...