Tai Chi – Hvad er det, og er det noget for mig?

Tai chi er en kinesisk kampkunst. Tai chi bygger på et spirituelt grundlag, og har rod i den tidligste kinesiske filosofi der kaldes taoismen. De vigtigste principper i Tai Chi bygger på harmonien imellem yin og yang. Kendetegnet for sporten er, at den udføres meget langsomt.

Tai Chi – Hvad er det, og er det noget for mig?

Tai Chi dyrkes derfor hovedsagligt af mange for at styrke krop og sjæl. Tai chi som kampkunst handler i høj grad om mental og følelsesmæssig balance. Det er ikke svært at se hvordan disse egenskaber kan gavne i livets andre forhold. Tai chi kan derfor dyrkes af alle – inklusiv dig. 

Teknikker og redskaber

Tai chi udføres ofte uden redskaber. For at øge sværhedsgraden kan man dog bruge både en sabel, et sværd eller en lanse. Kampsporten kan både udføres alene og med en partner, og består primært af bevægelses-sekvenser. De kan bestå af alt fra 24 og op til 120 forskellige bevægelser, der alle er sammenkædet i én flydende bevægelse. Folk med astma, og patienter der har problemer med deres hjerterytme, kan med tai chi opleve forbedringer i deres sygdom. Dette er videnskabeligt bevist. 

Tai chis historie

Tai chi er rent faktisk en forkortelse af tai chi chuan. Tai chi bygger som tidligere nævnt på den kinesiske filosofi taoismen. Taoismen skrives i dag oftest som daoisme. Den opstod i Handynastiet på baggrund af nogle meget gamle tekster. Daoismen kan derfor siges at være den eneste oprindelige religion i Kina.

Selve tai chis historie bygger på et meget løst grundlag. Der er to førende forskere inden for emnet, nemlig Douglas Wile og Marnix Wells. Forskningen tyder på, at den ældste tai chi opstod helt tilbage i slutningen af 1700-tallet, og blev videreudviklet hele vejen op gennem det næste århundrede.

Der findes mange stilarter inden for kampsporten, men de ældste er chen-, yang-, wu-, og wústil.  På kinesisk hedder tai chi Neijia. Dette betyder ’’indre kampkunst’’.

Vil du vide mere? Du kan finde vores spændende produkter med Qigong her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken