Yoga – et mentalt frirum

Yoga stammer til manges overraskelse fra Indien, og er kort sagt en masse øvelser af åndedrætsteknik og forskellige kropsstillinger. Man arbejder med at forene kroppen og sindet og skabe harmoni imellem dem. Formålet med yoga er at opnå stadiet kaldet ’’samadhi’’.

Yoga – et mentalt frirum

Oversat til dansk kan dette betyde noget hen af ’’den højeste tilstand’’. Dette er et både hinduistisk og buddhistisk begreb, der beskriver en ikke-dualistisk bevidsthed, hvor det oplevende subjekt smelter sammen med det oplevede objekt. Dette er en form for salighed eller forløsning for yogadyrkeren. Yoga kan dyrkes af alle. Både unge som gamle. Det er i princippet ligegyldigt, hvor smidig man er. 

Yoga-øvelser

Øvelserne i yoga arbejder på og styrker de svage punkter i kroppen. For den dygtige yogaudøver kan stillingerne i selv fysisk hård yoga udføres næsten meditativt. Man siger også at denne yogaudøver kan trække den tid han eller hun har brugt på at dyrke yoga fra sin søvn.  Et eksempel på en yogaøvelse kan være denne kaldet ’’låsen’’. Man begynder med at sætte sig op med benene strakte foran sig. Man bøjer så sit højre ben og placerer hælen i mellemkødet.

Overkroppen bøjes derpå frem, og man griber fat om venstre storetå eller ankel. Sid i denne stilling med hovedet bøjet så langt ned mod knæet som muligt. Du skal kunne koncentrere dig om at mærke strækket. Hold stillingen i 1-5 minutter, og gør så det hele om igen, bare omvendt. Husk at fokusere på den vejrtrækning. Stop straks hvis det bliver ubehageligt for dig, eller begynder at gøre ondt!

Yogastilarter med fokus på vinyasa-yoga

Der findes et hav af stilarter inden for yoga! Der er hatha-yoga som er den klassiske og oprindelige form for yoga. Vinyasa-yoga er mere dynamisk end den klassiske form.

Øvelserne udføres i hurtigt tempo uden længere pauser. Vinyasa betyder ’’bevægelsesåndedrætssystem’’, og handler om åndedrættets sammenhæng med og mellem øvelserne og de enkelte bevægelser. Når man dyrker vinyasa-yoga dannes der en del varme i kroppen. På denne måde kan man udskille en masse affaldsstoffer gennem sin sved. Det hele handler om flow. Så dyk ned i yoga, og dyk dermed ned i dit mentale frirum.

Vil du vide mere om Yoga og udfordre dig selv på nye måder, så se her!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken