Aldrig mere kræsen [10+ effektive råd mod kræsenhed]

 

Kan man få kræsne børn til at elske nye smagsoplevelser? Helt sikkert!

Også ekstremt kræsne børn? Igen, ja...

 

Jeg var selv ekstremt kræsen som barn, og kunne bl.a. ikke fordrage katrofler.

Men det tog mig bogstaveligt talt én enkelt aften at ændre, og nu er kartofler noget af det bedste, jeg ved - især kartoffelmos!

(ja, jeg kunne leve af brændende kærlighed)

 

Vil du selv have hjælp til kræsenhed, eller vil du lære kræsne børn at spise sund mad, så har vi 10 gode råd, du kan bruge - kvit og frit.

Du får også et ekstra ninja-trick med, som jeg selv har brugt.

 

 

Vi vil også se på, hvorfor nogle af os bliver kræsne, og hvad det overhovedet indebærer.

Og så kommer vi også til at punktere et par myter undervejs - vi kan lige så godt starte med den første:

Skal børn smage på maden?

Nej, det er helt andre ting, der skal til, hvis vi vil hjælpe dem med at undgå kræsenhed både som børn og voksne.

 

Indhold:

Hvad er kræsenhed?

• Hvad er smag?

Hvorfor bliver vi kræsne?

• Genetisk "Super taster"
• Kræsne børn
• Kræsen 2-årig?
• Madmod
• Kræsne voksne
• Hvor mange gange skal man smage på maden, før man kan lide det?

Effektive råd mod kræsenhed

• Flere end 10 effektive råd mod kræsenhed - inklusiv vores smarte ninja-trick

 

 --------------------

Hvis du bare vil direkte til vores gode råd mod kræsenhed, kan du klikke her.

 --------------------

 

Hvad er kræsenhed?

Kræsenhed er, når vi ikke bryder os om smagen af noget bestemt mad eller drikkelse.

Der kan være forskellige grunde til, at vi er kræsne, bl.a. biologiske, sociale og kulturelle.

At være kræsen i Danmark betyder derfor ikke det samme som at være kræsen i f.eks. Kina eller Indien, da vi er vant til at spise og smage vidt forskellige ting.

 

 

Man kan være mere eller mindre kræsen, men næsten alle har noget, de bare ikke kan fordrage.

Heldigvis kan vi altid lære at spise noget nyt, både som børn og voksne.

Men for at forstå hvordan, skal vi også forstå, hvad vores smagssans egentlig er.

Smag er nemlig ikke bare én ting.

 

Hvad er smag?

Det, vi normalt kalder smag, involverer faktisk tre forskellige dele af vores krop - tunge, næse og hjerne.

På vores tunge sidder smagsløgene (ja, de ligner faktisk mikroskopiske løg).

Når vi tygger, går vores mad i mindre stykker og bliver blandet med enzymet spytamulase, der hjælper med at nedbryde maden yderligere.

På den måde frigives smagsmolekyler, som rammer smagsløgene på vores tunge.

Det sender et signal til vores hjerne om, hvilke af de 5 grundsmage der er tale om - surt, sødt, salt, bittert eller umami.

 

 

Det er dog ikke alle smagsstofferne fra maden, der rammer tungens smagsløg.

Nogle af dem svæver op til den bagerste del af næsen, som er forbundet med munden.

I næsen har vi en slags små hår, der kan opfange smagsstofferne og fortælle os mere nøjagtigt, hvad vi spiser.

Eksempelvis er det tungen, der fortæller os, at den sodavand, vi drikker, er sød, men det er næsen, der fortæller os, at den smager af appelsin og ikke abrikos.

 

Til gengæld bestemmer smagsløgene og næsen ikke, om det, vi spiser, er noget, hjernen kan lide - de er bare budbringerne af, hvad der befinder sig i munden.

Om vi kan lide noget eller ej, bestemmes udelukkende af hjernen, der reagerer på de signaler, den får andre steder fra.

Det er også derfor, vi måske ikke er villige til at spise en ret, hvis den ikke ser ud, som den skal - det er mindre appetitligt, selvom det måske er noget, vi normalt godt kan lide.

 

Hvorfor bliver vi kræsne?

Kræsenhed sidder i hjernen.

Men der er mange faktorer, som bestemmer, om hjernen kan lide noget eller ej.

Vores opvækst og tidlige oplevelser med mad spiller en stor rolle for, hvad vi kan lide som voksne - og vores forældre har en stor del af ansvaret for, om vi bliver kræsne.

Det hele starter dog med vores gener, for bestemte gener afgør faktisk, hvordan vi oplever maden, og de gener er ikke ens for alle.

 

 

Genetisk "Super taster"

Omkring én ud af fire er, hvad man kan kalde en "super taster", dvs. en, som oplever bestemte smage langt kraftigere, end normalt.

Det er særligt pga. genet TAS2R38, som regulerer hvor intenst vi kan smage bitre fødevarer og væsker, f.eks. broccoli, øl, vin, kaffe eller kål.

 

Man siger, at TAS2R38 koder for (dvs. får kroppen til at producere) et bestemt protein, der gør os i stand til at smage stofferne propylthiouracil (PROP) og phenylthiocarbamide (PTC).

Afhængigt af hvor meget af dette protein, en person producerer i kroppen, vil der være nogle ting, som enten smager meget bittert eller nærmest ikke af noget.

 

Eksempelvis er PTC det, der får broccoli til at virke meget bittert for nogle, mens andre oplever en meget mildere smag.

Omkring 70% af verdens befolkning kan smage PTC, men i varierende grad afhængigt af den pågældende befolkningsgruppe.

Indfødte amerikanere kan generelt registrere PTC i langt højere grad end andre, mens indfødte australiere ligger i den modsatte ende af skalaen.

 

 

Det andet stof, vi omtalte, PROP, har bl.a. indflydelse på bitterheden af alkohol, og studier viser, at man er mindre tilbøjelig til at drikke alkohol, hvis man oplever alkohol som meget bitter.

Der er dog ikke enighed mellem alle forskningsresultater, og nogle kunne tyde på, at genet TAS2R38 faktisk kan gøre os mere tilbøjelige til at indtage noget bittert.

 

Vi kan derfor ikke sige, at TAS2R38 konsekvent gør folk mere (eller mindre) kræsne, før der er foretaget yderligere forskning.

Til gengæld ved vi, at det har en indflydelse på, hvordan vi oplever smagen af bestemte ting, så hvorvidt det påvirker os mod at blive mere eller mindre kræsne, kunne givetvis afhænge af den madkultur, man er vokset op i.

 

Kræsne børn

Det er ikke kun generne, der spiller ind på, hvad man ender med at kunne lide.

Faktisk lader det til, at den primære faktor er de madoplevelser, vi har under opvæksten.

Og det begynder allerede før, vi bliver født.

 

Studier viser, at kvinder, der spiser varieret under graviditeten, i gennemsnit får mindre kræsne børn end dem, der spiser få forskellige ting, mens de er gravide.

Nogle af smagsstofferne fra den mad, den gravide indtager, vil ende i fostervandet, som fosteret drikker.

På den måde har barnet "smagt" på maden, inden det bliver født, og det kan betyde, at det bliver lettere at acceptere lignende smagsstoffer senere i livet, fordi hjernen allerede er vant til de bestemte smage.

 

 

Forskellige smagsstoffer fra morens mad vil også ende i modermælken, og dermed ændre smagen en smule afhængigt af, hvad hun har spist for nyligt.

Derfor ser man også tit, at større børn ofte kan lide flere forskellige madvarer, hvis de har ammet naturligt, og på den måde tidligt er blevet vænnet til at spise og drikke forskellige ting.

Omvendt giver modermælkserstatning større sandsynlighed for at få kræsne børn, hvis der ikke varieres i smagsoplevelserne tidligt i livet.

 

At børn er mere tilbøjelige til at spise noget, de kender, kaldes "The mere-exposure effect".

Vi er simpelthen mere villige til at acceptere og kunne lide ting, vi har prøvet flere gange før, og jo yngre vi er, desto hurtigere vænner vi os til noget nyt.

 

Stadiet i udviklingen af smagssansen har dog også indflydelse på, hvad barnet er villigt til at spise.

Vores første livret er søde ting med et højt fedtindhold. Det er noget, vores hjerne biologisk set er programmeret til, for det sikrer, at vi kan lide modermælken - som jo er vores eneste mulighed for føde som spæd.

 

 

Kræsen 2-årig?

Omkring 2-årsalderen begynder børn at afvise mange fødevarer, også selvom de tidligere har kunnet lide dem.

Det gælder især de ting, der smager bittert.

 

Ifølge evolutionsbiologien er det en naturlig forsvarsmekanisme, som skal forhindre barnet i at spise noget, der potentielt er giftigt, når de så småt kan begynde at bevæge sig rundt og undersøge verden.

 

Derfor har du sandsynligvis ikke en kræsen 2-årig, men et barn, der opfører sig helt normalt i forhold til sin udvikling - og det er vigtigt at huske på som forælder.

 

Børns naturlige frygt for at at prøve nye smage forsvinder som regel af sig selv igen. Dette vil typisk være omkring 8-årsalderen, og det er i den mellemliggende periode, at man som forælder skal være opmærksom på at give barnet en masse positive oplevelser med maden.

 

Madmod

Madmod er at turde nye smagsoplevelser.

Det er en positiv, mental tilgang til at prøve de retter, man endnu ikke er tryg ved.

Og det er noget, man kan lære - især hvis man stadig er barn - og det gøres bedst ved at forbinde nye smagsoplevelser med noget positivt.

 

 

Som sagt sidder kræsenhed i hjernen, og det er dermed også forbundet til de sociale aspekter, der eksisterer, når man spiser.

• Bliver mor og far vrisne, hvis barnet ikke lige har lyst til at spise noget bestemt?
• Bliver barnet tvunget til at spise op, selvom det ikke længere er sulten?
• Er forældrenes kokke-evner så dårlige, at nærmest alt, de serverer, er noget, de ikke selv har lyst til at spise? (det er faktisk ikke så unormalt, som man skulle tro)

Det er bare tre eksempler, der kan betyde, at barnet ubevidst vil forbinde mad - og det at spise nyt - med noget negativt.

Det er ikke god grobund for madmod, og som forælder skal man i stedet sørge for at gøre madlavning og spisetid til en positiv social tid for barnet.

 

Det kan selvfølgelig være svært at gøre altid - man kan jo have haft en dårlig dag, hvor man ikke er oplagt.

Det er også fint nok. Lad være med at kritisere dig selv unødigt for små ting - det skal bare ikke blive hverdag.

Og det er faktisk ikke så svært, når man som familie kommer ind i den rigtige rytme.

Hvis det virker uoverskueligt, så vil du helt sikkert kunne bruge vores gode råd mod kræsenhed nederst i artiklen.

 

 

Kræsne voksne

Kræsne voksne er dem, der har bibeholdt frygten for at prøve nye madvarer i deres voksenliv.

De spiser helst kun det, de i forvejen ved, de kan lide, og ofte er det svært at overtale dem til at smage nye ting.

De er som regel heller ikke villige til at ændre deres vaner omkring maden, f.eks. måden den bliver serveret på.

 

Som kræsen voksen er det også lidt sværere at opbygge sit madmod, men det er på ingen måde umuligt - bare se på min historie i introduktionen.

Som voksen kræver det normalt også, at man skal smage på noget flere gange, før man kan lide det, end hvis man var barn - børn er ofte bare hurtigere til at vænne sig til forandringer og nye input.

 

Som sagt kaldes det for "Mere-exposure effect", og bruges i psykologien til at beskrive vores tryghed ved det velkendte.

Som voksne har vi opbygget mange flere velkendte ting, så det kræver lidt mere at gøre plads i hjernen til endnu en.

 

Hvor mange gange skal man smage på maden, før man kan lide det?

 

Små børn	2-4 gange
Større børn	8-10 gange
Voksne	15-20

 

Normalt skal man som kræsen voksen smage på noget mindst 15-20 gange, før man kan lide det, hvorimod børn under 2 kun skal smage det et par gange eller tre. For større børn er det som regel 8-10 gange.

 

 

Det kræver altså lidt mere at overvinde sin kræsenhed som voksen, men jeg har endnu ikke mødt nogen, der har fortrudt det - tværtimod er det bare fedt, at de nu kan nyde endnu flere lækre retter, som de før aldrig ville have nået at opleve.

 

Effektive råd mod kræsenhed

Herunder giver vi dig en liste over de 10 bedste og mest effektive råd mod kræsenhed. Nogle passer bedst til børn, mens andre kan benyttes af både kræsne børn og voksne.

1. Drop ordet "kræsen"
2. Du er rollemodellen
3. Drop belønningen
4. Tålmodighed er en dyd
5. At spise op er ikke en dyd
6. Gør indkøb til en social og positiv ting i hverdagen
7. Inddrag børn i madlavningen
8. Aktiver flere sanser
9. Gør spisning til en leg
10. Tilbered de samme råvarer på forskellige måder
11. Ninja-trick: Smagsblanding

 

Drop ordet "kræsen"

Ingen er nogensinde blevet mindre kræsen af at blive kaldt det.

Ordet har en negativ klang og virker anklagende, men man er altså hverken forkælet eller umoden, fordi der er noget, man ikke bryder sig om.

Børn tager hurtigt et stigma som "jeg er kræsen" til sig, og så er det sværere at ændre, fordi det er sådan, de ser sig selv.

Så drop de ord, der får børn til at føle sig "dårligere" end resten.

 

Du er rollemodellen

Børn ser op til og efterligner deres forældre og søskende

Hvis du vil have dit barn til at spise noget bestemt, må du og familien vise, at det ikke er farligt, selv hvis det er nyt.

 

 

Drop belønningen

"Hvis du spiser dine grøntsager, får du slik bagefter".

Det er en klassiker... Det er også en god måde at lære dit barn, at grøntsager er noget, der er så slemt, at man ligefrem skal belønnes for at spise dem.

At belønne børn for at spise op er mindst lige så slemt. De lærer, at det er normalt at proppe sig, selvom man er mæt, og at man bagefter skal have noget usundt.

 

Tålmodighed er en dyd

Smag er noget, vi vænner os til.

Hav tålmodighed med barnets proces og se det som et eksperiment fra deres side. Barnet er ved at lære sin omverden at kende, og når man spiser noget nyt, er det en måde at undersøge sin verden og blive fortrolig med den.

Men det tager tid.

 

At spise op er ikke en dyd

Hvis du har øst mere op, end barnet kan spise, skal du ikke forvente, at det hele bliver spist.

De fleste voksne overvurderer, hvor meget mad børn har brug for, når de ikke længere er helt små.

Og hvis man tvinger børn til at spise mere, end de har lyst til, bliver spisetid set som noget negativt.

 

 

Gør indkøb til en social og positiv ting i hverdagen

Det er naturligt at gøre fællesting til noget socialt.

Alle i familien skal have mad, så hvorfor ikke tage børnene med ud at handle?

Spørg gerne, om der er noget bestemt, de kunne tænke sig i dag, så de har medbestemmelse.

De skal ikke bestemme alt, men hvis du f.eks. vil lave en ret med fjerkræ, kan du spørge, om det skal være kylling, kalkun eller and. Medbestemmelse giver automatisk en positiv oplevelse for børn, og gør dem mere interesserede i madlavningsprocessen.

Og lad dem hente bestemte råvarer, så de er engagerede og føler, at de hjælper familien.

 

Inddrag børn i madlavningen

Lad børn hjælpe med det, de er i stand til og engager dem i madlavningen.

Det lærer dem, at maden ikke kun er noget, man spiser, fordi man er sulten, men noget der giver fællesskab, hygge og samvær i familien.

Mad er allerede en positiv ting, inden man overhovedet har sat tænderne i det.

Husk også at gøre selve spisetiden til en god oplevelse. Lad børn selv øse op, så de føler, at de har kontrol over, hvor meget de vil spise - det er et skridt på vejen i deres udvikling mod selvstændighed.

 

 

Aktiver flere sanser

Børn elsker at undersøge ting og finde ud af, hvordan de adskiller sig fra hinanden - ikke mindst med mad.

Hav maden sorteret efter farver, form, konsistens, eller hvad du nu kan finde på, så de kan undersøge det i deres enkelthed.

Lad dem f.eks. selv eksperimentere med, hvordan en bunke majs og en bunke ærter har forskellig farve, smag, lugt og konsistens.

Dette kan også sagtens bruges af kræsne voksne - man skal give sig tid til at blive fortrolig med de indtryk, maden giver.

 

Gør spisning til en leg

Vi gør det allerede med helt små børn, når vi leger, at skeen med mos er en flyver.

Men det er lige så sjovt for lidt større børn. Legen kan være noget så simpelt som "først tager vi en kartiffel, så tager vi en grøntsag, og så tager vi et stykke kød". Der kommer en rytme og et sociale aspekt ind i spisningen, så det hele ikke kun handler om smagen og at blive mæt.

Man kan også lege med omvendt psykologi, hvis der er noget, ens barn bar ikke vil spise.

"Du må i hvert fald ikke spise den der broccoli, mens far vender ryggen til" kan meget hurtigt lede til, at det omtalte stykke broccoli pludselig bliver spist.

 

Tilbered de samme råvarer på forskellige måder

Smag, lugt, farve og konsistens spille alle sammen ind på, om vi bryder os om det, vi spiser eller drikker.

Eksperimenter med at tilberede den samme råvare på anderledes måder, især hvis du selv eller dit barn ikke er vild med den måde, det "normalt" laves på.

Mad kan tilberedes i ovn, på grill, kogt, stægt, dampet og mange, mange flere måder, der alle har indflydelse på, hvordan vi oplever den.

Dette råd har den øgede bonus, at du både prøver noget nyt, samtidig med at du vænner dig til at spise én bestemt råvare, du måske ikke var så glad for før.

 

 

Ninja-trick: Smagsblanding

Smagsblanding eller smagsparring er et super godt råd, hvor man tilføjer noget, man godt kan lide til noget, man ikke er så glad for.

Og det var faktisk det, der gjorde, at jeg lærte at spise kartofler... og kogte gulerødder... og grøntsager generelt...

(jeg var personificeringen af ekstrem kræsenhed, okay)

Smørsovs var simpelthen, hvad der skulle til, før jeg kunne tage min første bid af en kartoffel i maaaaange år - og tilmed kunne lide det!

Jeg havde det stadig lidt stramt med kartofler uden smørsovs eller anden smagsblanding i noget tid efter, men det blev ret hurtigt en af mine livretter.

Og hvis jeg kan lære at spise noget, der førhen gav mig kvalme bare at tænke på, så kan alle lære at overvinde deres kræsenhed.

For børn handler det især om, hvordan forældrene introducerer mad og madlavning, og for store børn og voksne handler det om at slippe angsten for nye smagsoplevelser og introducere lidt ninja-tricks.