Hvad er skyldfølelse?

Vi har alle prøvet det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Som barn, når vi kom til at ødelægge en kammerats legetøj, vi skuffede vores forældre, eller vi gjorde noget, vi ikke måtte. Som voksen, hvor vi har løjet for en kollega eller givet stille samtykke til noget, vi egentlig ikke brød os om.

Hvad er skyldfølelse?

Uanset omstændighederne, er skyldfølelsen en del af vores liv, og for nogle som aldrig behandler skylden, en del af hverdagen. Vi kan betragte skyldfølelsen, som resultatet af at lytte til den lille djævel på højre skulder, og ikke englen på venstre. Skyldfølelsen er vores kompas og retningsviser, der fortæller os emotionelt, hvad der er rigtigt og forkert. Skyldfølelsen kan være vores bedste ven, men den kan også konsumere os, og lede os i depression.

Forstå din skyld

Når man taler om skyldfølelse, så betragter man to former for skyld. Man snakker om den sunde skyld, og den usunde skyld.

Begge koncepter vil blive beskrevet i denne artikel, men det er vigtigt at forstå at differentiere de to fra hinanden. Hvad man måske tror, er en sund skyld, kan vise sig at være en usund, irrationel skyld, influeret af en som er tæt på dig, og som udnytter din følelse af skyld til egne personlige formål. Forsøg derfor at forstå din skyld.

Den sunde skyld

Som børn bliver vi opdraget til at agere under bestemte forhold, og disse ”opdragelsesmønstre” gør sig også gældende, når vi som voksne møder på arbejdet, hver dag.

Et helt liv under indflydelse af sociale normer, vores chefer/lærere og vores forældres ord i underbevidstheden, får vi opbygget en bagage som fortæller os, hvad der er godt og ondt i livet. Denne form for skyldfølelse der opstår, når vi bryder mindre dele af vores mønstre, er med til at opdrage os, og kaldes den ”sunde skyld”.

Den sunde skyld er let at kurere, man forsøger at gøre skaden god igen, med blomster, middag, eller man tager et par overarbejdstimer på arbejdet, for at hjælpe de kollegaer man måske svigtede dagen før.

Den usunde skyld

Den usunde skyld er irrationel. Man ser det nogle gange hos mødre, som har været på orlov med deres barn i den vigtigste fase af barnets liv. Når tiden er ved at være der, hvor barnet skal i vuggestue, og moderen har mere tid mellem hænderne og kan arbejde deltid, kan skylden opstå.

Denne skyld vil opstå over en rædsel for at barnet påvirkes negativt over moderens manglende konstante tilstedeværelse som det var tidligere i barnets liv. Der er ikke påvist nogen steder, at denne skyld og rædsel overhovedet er begrundet, og derfor betragtes den som en usund eller irrationel skyldfølelse.

Det er her vigtigt, at moderen ikke stopper med sit arbejde, så hun kan opbygge sit eget liv igen, ellers kan denne irrationelle skyld medføre ny dårligdom, eksempelvis ved skyldfølelsen over at manden er den eneste, der bidrager finansielt til husstanden.

Hvis du ønsker hjælp til at komme af med din skyldfølelse, så har vi udarbejdet et produkt der måske er noget for dig. Du kan læse mere om det her:  "Giv slip på skam og skyldfølelse".

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken