Flemming Edmund Hasselriis

Allerede da jeg var 4-5 år gammel, var jeg klar over, at jeg ville blive noget stort. Begge mine forældre arbejdede (min mor som selvstændig), så jeg var tit alene med mine tanker, ideer og energi. Jeg husker en dag jeg sad og lavede en bil ud af en tom cigarkasse og 4 ølkapsler. 'Denne bil vil jeg gemme, så omverdenen kan se hvad jeg har lavet som lille, når jeg er blevet noget stort', tænkte jeg. Jeg tror nok at jeg dengang overvejede at blive statsminister eller borgmester.

Jeg var ikke særlig energisk i skolen, men forsøgte hele tiden at ligge midt i klassen. Jeg gik med aviser (er det ikke sådan alle millionærer starter?) og tjente lidt lommepenge hos min mor, der havde en kiosk.

Jeg fik mig en læreplads som radiomekaniker og var en af de dygtigste lærlinge og til slut bedre end nogle af svendene.

Så blev jeg soldat, og lå i Telefon Kompagniet i Høvelte og blev Centralmand. Jeg læste senere til Merkonom i Salg og Marketing og søgte job som sælger. Fik job i et firma ELMI, der solgte testudstyr til telefoner og telefoncentraler.

Jeg kedede mig slemt på arbejdet og på et tidspunkt kontaktede jeg en ingeniør, der som jeg, havde en masse energi. Han tilbød (i sin fritid) at udvikle de apparater jeg kunne sælge. Det gav starten til officielt at starte mit eget firma. Vi fik udviklet et instrument, og salget gik i gang. Kun manglede min udviklingsingeniør tid nok til at udvikle flere nye apparater. Jeg foreslog min familie at skyde penge i et aktieselskab. Det lykkedes, og nu blev ingeniøren ansat i firmaet på fuld tid. Som årene gik, blev vi kendt på verdensmarkedet under navnet Fematic for testudstyr til telekommunikation.
Målet med elektronikselskabet var, at oparbejde en omsætning på ca. 10 millioner kroner. Så kunne jeg gå på Børsen og score kassen ved at sælge hele herligheden. Det lykkedes på et tidspunkt næsten. Da firmaet var på toppen, var 13 mennesker ansat, og vi var blandt de 5 største i verden indenfor telefon testudstyr sammen med Brüel & Kjær.

Jeg fik et par givtige agenturer i Finland, England og Canada, der lige matchede det daværende produktprogram, og det gav en solidt fast indtjening jeg havde manglet alle årene.
Jeg så i horisonten frem til en tilværelse som førtidspensionist, så der blev skåret ned på personalet, og al nyudvikling blev stoppet. Det hele sluttede med salg til en samarbejdspartner, da jeg var 58 år, og jeg flyttede til det varme Spanien.