Laila Tórsheim (Yogakompagniet)
Laila Tórsheim er exam. yogalærer, coach og cand.mag. i psykologi med speciale i yogapsykologien. Hun har en feminin tilgang til yogaen, og har specialiseret sig i yoga for kvinder. Herunder yoga for gravide og yoga til fødslen. Hun integrerer både de fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle elementer i sin undervisning og viser hvordan yogaen kan bruges i moderne kvinders hverdag.
Hun er uddannet gravidyogalærer fra Active Birth Center v.Janet Balaskas i London samt fra Gurmukh Kaur Khalsa i L.A. Hun er desuden uddannet doula af den anerkendte franske fødselslæge Michel Odent, samt videreuddannet hos doulaen Anna Verwall og via private sessions hos sin mentor Binnie Dansby, som er en af verdens førende indenfor pre- og perinatal psykologi. Idag er hun fast tilknyttet en række yogalæreruddannelser med ansvar for undervisningen af yoga til gravide. Hun bor sammen med sin kæreste, og de har sammen to børn.