Handelsbetingelser

Levering

Der er ingen leveringsomkostninger ved bestillinger på mindly.dk. Specielle ordrer eller lignende kan dog pålægges et gebyr, dette aftales individuelt. 

Varer pakkes og afsendes normalt indenfor 1-2 dage på hverdage. Leveringstiden svinger fra 1-5 hverdage afhængig af leveringsfirmaet. Forsendelser vil blive sendt enten med DAO, GLS , Bring eller PostNord. med hjemmelevering hvis muligt.

Den frie fragt gælder Danmark og lande indenfor EU. Øvrigt udland tilkommer ekstra porto jvfr. takster ved PostDanmark eller GLS.

Hvis varen beskadiges eller forsvinder under levering er mindly.dk betalingsansvarlig. Du skal dog give vores kundeservice besked indenfor 14 dage pr. email. Ved evt. tvist vedrørende manglende returforsendelser skal du kunne fremvise kvittering fra fragtfirmaet med pakke-/track and trace nummer.

Hvis varen beskadiges eller forsvinder ved returnering er du betalingsansvarlig. Hvis vi får en pakke retur, hvor portoen er mangelfuld, forbeholder vi os retten til at debitere dig for samtlige omkostninger.

Fysiske produkter

Du har 14 dages returret og 2 års reklamationsret, jvfr. gældende forbrugerlovgivning. Returret gælder kun for medier i ubrudt emballage.

Du bedes ved modtagelsen af varen undersøge denne for eventuelle fejl og mangler. Skulle du få en mangelfuld eller fejlleveret vare bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Returnering af produkt

Hvis du ønsker at returnere en vare, SKAL du kontakte mindly.dk før du afsender varen. Husk du som afsender har ansvaret for varen til vi har modtaget den. Du skal som køber også afholde alle udgifter ifbm. med returforsendelser.
Mht. forsikring, så dækker leveringsfirmaet kun hvis du sender som pakke, og ikke ved brev, hvis varen beskadiges eller bortkommer.

Returforsendelser skal sendes direkte adressen og ikke til Pakkeshop.

Returadresse:
Info Products I/S
Kochsgade 31D
5000 Odense C 

Køb af download

Medmindre andet er angivet, er der ingen returret for digitale produkter (downloads) købt hos mindly.dk, men du har som køber stadig to års reklamationsret. Dette gælder alle digitale produkter på hjemmesiden (Tydeligt markeret med teksten download eller e-bog, MP3, PDF og andre digitale filformater).

Levering sker øjeblikkeligt efter betaling. Der downloades direkte fra hjemmesiden eller via links tilsendt per email.

Hvis du ikke kan downloade filerne fra din bestilling kan du kontakte mindly.dk per email. Derudover ydes der ikke teknisk support.

Tilfredshedsgaranti

Udvalgte produkter er omfattet af 100% tilfredshedsgaranti.

Hvis du ikke er fuldstændigt tilfreds med produktet sender du os bare en email inden for 14 dage, og så returnerer vi dine penge.

Refundering af fysiske produkter forudsætter at produktet returneres i samme stand som det blev modtaget.

Ønsker du pengene tilbage for downloads skal du slette filerne fra din computer.

Brugsret

Alle produkter købt på mindly.dk er ophavsretligt beskyttet og brugsretten gælder kun til personlig brug.

Betaling

Der kan betales med følgende betalingskort: Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, EuroCard, MasterCard, Maestro, American Express, JCB og Diners Club.

Der er ingen kortgebyrer eller omkostninger ved betaling.

Alle priser på mindly.dk er i danske kroner inkl. 25% moms.

Betingelser

For at kunne handle hos mindly.dk skal du acceptere vores handelsbetingelser.

Dette er en juridisk bindende aftale mellem dig og mindly.dk, som angiver betingelserne for dit brug af de tjenester der tilbydes af mindly.dk. Hvis du ikke ønsker at acceptere disse betingelser, skal du undlade at trykke "Accepter" og undlade at benytte tjenesterne. Du skal acceptere og rette dig efter disse betingelser, som de er forelagt. Ændring, tilføjelse eller udeladelse kan ikke accepteres og mindly.dk kan, ved manglende overholdelse af nogen del af denne aftale nægte dig adgang til mindly.dk.

1. Aldersbetingelser: Tjenesten må kun benyttes af personer, der er 13 år eller over og har fået tilladelse af vedkommendes forældre eller værge, eller er fyldt 18 år og er myndige.

2. Stødende materiale: Du har forstået, at du gennem brug af mindly.dk vil kunne støde på indhold der kan anses for stødende, usømmeligt eller ubehageligt, på trods af indholdet ikke nødvendigvis er udtrykkeligt angivet som værende anstødeligt, usømmeligt eller ubehageligt. Ikke desto mindre accepterer du, at bruge af mindly.dk sker udelukkende på dit eget ansvar.

3. Personoplysninger: mindly.dk videregiver ikke personoplysninger om vores kunder, med mindre dette fremgår tydeligt, eller der sker brud på denne aftale.

4. Brugsaftale: Produkter der købes på mindly.dk er udelukkende henvendt til dig som kunde og må kun benyttes af dig. Enhver form for erhvervsmæssigt formål er ikke tilladt, ligesom det heller ikke er tilladt at foretage enhver form for videregivelse af produktet. Det er heller ikke tilladt for dig, eller tredje part, at omgå eller forsøge at omgå eventuelle sikkerhedsforanstaltninger. Hvis du ønsker at citere noget af det købte materiale, skal dette foregå på korrekt akademisk vis. Som kunde er det dit ansvar at det købte materiale ikke videregives af tredje part.

Hvis denne aftale ikke overholdes af dig som kunde vil du kunne blive retsforfulgt i lovens fulde udstrækning.

Ved at klikke “jeg accepterer betingelserne” angiver du at du har læst og forstået vores handelsbetingelser.