Tema om angst - Del 1. Forstå angsten

Månedens tema på Mindly.dk. Lær om angst, få vilje og gå-på-mod til at arbejde med angst og lær hvordan du kommer i gang, med at give slip på angsten.

Tema om angst - Del 1. Forstå angsten

Det er vigtigt at forstå, at angst er noget der ligger i os alle og er en vigtig del af vores liv. Angst i et vist omfang, såsom realistisk frygt, er vigtigt for at kunne overleve i hverdagen.

Tænk hvis du ikke var bange for et tog, der kom buldrende på skinnerne med 160 km/t når du var ved at passere sporet...

Sund angst er godt. Og angst er nødvendig - men hvis angst tager overhånd og ikke lader dig leve dit liv fuldt ud, så er det et problem, der bør og skal håndteres.

Tidligere har mange mentale udfordringer - som fx. angst - været henvist til en psykolog/psykiater for hjælp og ikke mindst medicinering. Udfordringen ved at tage medicin er, at du dels kan blive afhængig, og dels at medicinen kan risikere at påvirke dig negativt pga. diverse bivirkninger. Sidst, men ikke mindst, så behandler medicinen ikke nødvendigvis noget som helst, idet medicinen ofte blot fjerner symptomer, men ikke årsagen til hvorfor du oplever angst.

Der findes forløb, hvor terapi kombineret med medicinering viser pæne resultater. Det kan være et alternativ, hvis du har svært ved selv at skabe en forandring. Jeg vil dog personligt altid hælde til at forsøge at løse problemerne selv med de værktøjer jeg kan finde, fremfor at medicinere mig ud af dem og lægge ansvaret over på andre. Der er noget særligt ved at selv tage fat og lave en positiv forskel i eget liv - støttet af gode værktøjer, "best practices" og teknikker.

 

 

En ny måde at tænke på problemer og ikke mindst angst

I min optik har vi mennesker behov for at begynde at anskue vores problemer og deres løsninger på en ny måde – uden medicin. Når du har forstået, hvordan du skaber en forandring i eget liv, ved egen hjælp (naturligvis ofte med støtte fra venner og familie), så er det dig og din familie, der vinder. Du får muligheden for at leve livet, som du drømmer om. Din familie får dig, din glæde og dit overskud. Og du får stoltheden over dig selv, ved at have skabt en stor forandring, ved egen hjælp.

Taberne bliver medicinalindustrien og de læger, som udskriver recepter på symptomer i stedet for at løse det underliggende problem. Taberne bliver dem, som ikke ser de nye muligheder, der er, og fortsat bare gør, som “man altid har gjort” eller prøver sig hovedløst frem, selvom verden hele tiden forandrer sig - og nye muligheder skabes. Faktum er at det aldrig har været mere viden og information fremme om, hvordan du laver en forandring i dit liv.

Vi har alle brug for en nye måder at løse problemer på, fra tid til anden. Og for angst, starter det hele i dag - her og nu - med at du lærer og bruger en ny måde, en ny tankegang - til at løse problemer for dig selv, på en rigtig måde. En måde hvor du får kontrollen, og bestemmer over dit eget liv, tanker og handlinger.

Første del af processen for at kunne bearbejde et problem, er ved først at definere problemet - og forstå det. Derfor tager vi en kort gennemgang, af de forskellige typer af angst der findes (i grove træk).

 

 

Typer af angst

Der findes en række af forskellige angstlidelser. Et menneske kan sagtens lide af flere former for angst, der lapper ind over hinanden, og ikke to menneskers angst og symptomer på angst er helt ens. Men der er mange fællestræk. Brug den følgende gennemgang, til at få et overblik, og notér dig selv hvis der er nogle af dem, som kunne beskrive noget du eller en du kender, oplever.

Enkeltfobi

Enkeltfobier knytter sig til helt bestemte ting. De mest almindelige er angst for visse dyr som edderkopper, fugle og mus eller for højder, torden, mørke, at flyve, lukkede rum, at gå på offentlige toiletter, tandlægebesøg, synet af blod eller sår, nåle, angst for at blive smittet af sygdom eller meget andet. Mange vil automatisk forsøge at undgå at komme i kontakt med det, de frygter. En fobi er en fobi, når man oplever en meget stærkt angstreaktion på f.eks. en af disse ting. 90% af alle fobier kan bedres eller helbredes helt indenfor ganske kort tid (få timer).

Panikangst

Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort tid, men det er så voldsomt, at man kan være påvirket af det i flere døgn.
Nogle mennesker får panikangst, uden de ved, hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

Panikangst opstår tit helt uventet, men efterfølgende er det almindeligt at knytte anfaldet an til de steder, hvor angsten er opstået. Dette fører gerne til undgåelse af disse steder, hvilket for det første begrænser ens bevægelsesfrihed, men for det andet også indebærer en vis forventningsangst. Således kan man flere timer inden, man skal et bestemt sted hen, være meget medtaget af angst.

Undersøgelser viser, at mennesker der får panikangst, ofte har været mere ængstelige og sky end andre, mens de var børn. De er ofte mere usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker. Ens sårbarhed over for at udvikle panikangst er større, når man er stresset eller er i krise.

Socialangst / Socialfobi

Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag sammen med andre. Man oplever sig som utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over at være nervøs, og frygter at de andre skal opdage, hvordan man har det. Socialangst handler helt centralt om angst for andres undersøgende blikke, og den fordømmelse, som man antager, automatisk vil følge med opmærksomhed. De fysiske symptomer ved socialangst er rysten på hænderne, opkastningsfornemmelser eller rødmen. Den angst, som opleves i forbindelse med socialangst, er mindre intens end et panikanfald, men til gengæld kan den strække sig over flere timer eller endda dage.

Agorafobi

Agorafobi betyder angst for åbne pladser – og opleves som angst i forbindelse med at forlade hjemmet. Angsten kan komme til udtryk ved, at man ikke kan gå i butikker, opholde sig i store forsamlinger eller på offentlige steder. Det betyder også, at man er afskåret fra at rejse, fordi man ikke kan færdes i bus, tog eller fly. Dette har ofte at gøre med tanker om at falde om og blive hjælpeløs - i en negativ forventning om, at ingen vil hjælpe, og andre mennsker blot vil kigge kritisk til.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, som ikke hænger sammen med bestemte situationer. Den kommer til udtryk som en grundfølelse af angst eller ængstelse. Ofte ledsages angsten af anspændthed og bekymring over for dagligdagens begivenheder og problemer, og i forbindelse med mulige ulykker i fremtiden. De mest fremtrædende symptomer er klager over vedvarende nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, svimmelhed, trykken i maven og søvnbesvær. Generaliseret angst optræder ofte sammen med depression.

Tvangstilstande / OCD

Tvangstilstande kaldes mere præcist obsessiv kompulsiv tilstand. Dette betyder en tilstand, der er præget af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). Tvangstanker er ofte voldsomme, ubehagelige tanker, som optræder igen og igen – og medfører angst, stress samt mange gange skyldfølelser og selvbebrejdelser. De handler tit om en fornemmelse af at have gjort noget forkert, om at gøre skade på andre og om at blive syg.

Tvangshandlinger handler oftest om at neutralisere tvangstankerne. Man har en fornemmelse af, at bestemte, ofte gentagne, handlinger vil kunne afbøde de negative konsekvenser, som ens tanker handler om. Handlingerne kan enten være åbenlyse (som håndvask) eller skjulte (som rim, remser og ritualer).

OCD er ikke en sindssygdom, selv om mange, der har lidelsen, er bange for at blive opfattet som sindssyge. Tvangstanker og tvangshandlinger kan også indgå som symptomer i andre diagnoser som spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst, body dysmorphic disorder og Tourettes syndrom.

Posttraumatisk belastningsreaktion (også kendt som posttraumatisk stress)

Posttraumatisk belastningsreaktion – eller oplevelsen af angst i flere år efter en traumatisk begivenhed – opstår i kølvandet på katastrofale hændelser. Dette kunne omfatte overfald, ulykker, naturkatastrofer, krig, dødstrusler og tortur. Man oplever ofte påtrængende erindringer eller såkaldte flashbacks og mareridt. Mange forsøger at undgå disse ængstelser ved at isolere sig fra andre (for ikke at blive mindet om noget), udvikle alkoholmisbrug eller forsøge at undlade at sove.

Tema om angst - andre artikler

 

Vil du have mere hjælp til angst?

Angst Masterclass er et nyskabende system til at slippe fri af angst, udviklet af Mindly.dk. 

Angst Masterclass er et online kursus og program, der lærer dig selv at tage kontrollen og få bugt med din angst. 

  • Lider du af angst?
  • Kan angst blokere dig i forskellige situationer?
  • Oplever du, at angst lammer dig?
  • Ville du ønske, du selv kunne lære at håndtere angsten?

Angst Masterclass er den hjælp, du har ledt efter. Ved hjælp af en blanding af de bedste kognitive og adfærdsterapeutiske redskaber, coaching samt den nyeste forskning indenfor NLP, lærer du at forstå din angst, lærer at håndtere den og befri dig selv af dens lammende greb

Hvad får du i Angst Masterclass?

  • Du får en praktisk og funktionel indsigt i ,hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv ud af angsten greb
  • Du lærer at håndtere alle dine angstfyldte situationer,
  • Du lærer, hvordan du ændrer negativ indre dialog til en positiv og selvforstærkende samtale
  • Og ikke mindst så lærer du at forstå angsten og give slip på den.

Vi tør godt love dig, at det bliver en spændende proces. Du vil lære de mest effektive redskaber til at bekæmpe angst fra en bred række af meget effektive behandlingsparadigmer.

Vi glæder os til at se dig på Angst Masterclass

Du kan læse mere om Angst Masterclass her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken