Trøstespiser du? Få hjælp til at overvinde trøstespisning

Hvad betyder det, at man trøstespiser?

Den onde cirkel, når man trøstespiser

Hvorfor trøstespiser jeg?

Hvorfor trøstespiser man usunde ting?

Trøstespisning er et sideprodukt at vores biologi og evolution

Råd til dig, der trøstespiser

Terapi for folk, der trøstespiser

Sådan overvindes trøstespisning med hypnose

Hvad betyder det, at man trøstespiser?

For mange af os er trøstespisning et forsøg på at få det bedre, hvis vi f.eks. er kede af det, sure, stressede eller på anden måde i dårligt humør. Det ligger også implicit i ordet, og selvom vi kan få det bedre, når vi trøstspiser, kan det hurtigt lede til en ond spiral, hvor man i alt for høj grad bruger trøstespisning som en slags selvmedicinering, når der er noget, man ikke er glad for.

I længden er det et problem, for man trøstespiser jo ikke salatblade eller andre sunde og kaloriefattige ting. Det har bare ikke den samme effekt som slik, kage, chips, popcorn og deslige. Når vi trøstespiser, bliver vi dermed både mere usunde og tager sandsynligvis på, hvis det sker for tit, men det er ikke engang det værste.

Den onde cirkel, når man trøstespiser

Når man trøstespiser, gør man reélt ikke andet end at symptombehandle sine negative følelser. Trøstespisning løser jo ikke det problem, der i første omgang ledte til at man lige skulle have lidt usundt indenbords, så man er sådan set lige vidt efterfølgende, bortset fra at man nok står med dårlig samvittighed over at have trøstespist.

Så er man igen i dårligt humør, og det bliver lettere igen at skulle spise noget, for at lindre dén følelse. I sidste ende kan det sammenlignes lidt med at være i et destruktivt forhold; man ved nok godt, at det er skidt, men man magter ofte heller ikke at gøre noget ved det. Så sidder man fast i en selvforstærkende spiral, der bliver mere og mere negativ med tiden.

Det er langt hen ad vejen det samme, der sker for alkoholikere. Forskellen ligger bare i, hvad der er, man indtager.

Hvorfor trøstespiser jeg?

For bedre at kunne forstå, hvorfor man f.eks. trøstespiser, når man ikke er glad, og dermed have en bedre mulighed for at acceptere og tilgive sig selv, vil vi her forklare, hvilke psykiske og biologiske faktorer, der spiller ind på trøstespisning.

Vores krop er "programmeret" til at belønne os, når vi spiser noget. Vi skal naturligvis bruge mad for at overleve og kroppen fungerer ikke optimalt, når vi er sultne. Det giver en ubehagelig følelse i maven og efterfølgende i resten af kropen, fordi der ikke er nok energi til kroppens celler. Ved at spise opnår vi en behagelig følelse af mæthed og dermed fysisk velvære, men der er også en mental pendant til denne følelse.

Når vi spiser, udskiller hjernen nogle bestemte stoffer, der har en positiv indflydelse på vores humør og mentale velvære - de såkaldte belønningsstoffer - så ud over at blive mætte får vi også oplevelsen af at blive gladere, når vi spiser noget, og det er dét, som i sidste ende kan gøre, at vi trøstespiser, når vi ikke er glade.

Selvom det kun er en kortvarig glæde, hjælper det jo rent faktisk på humøret, når vi trøstespiser, så selvom det på mange måder ikke er en god løsning, så er det i det mindste en meget forståelig og naturlig en af slagsen.

Hvorfor trøstespiser man usunde ting?

At spise er en af de bedste naturlige måder at få hjernen til at udskille belønningsstoffer, men uheldigvis reagerer den meget kraftigere på ting med f.eks. højt sukkerindhold, hvori der er en masse tomme kalorier. På den måde får vi en kraftig belønning for noget, der lynhurtigt kan omsættes til energi i kroppen, men som er usundt i større mængder og ikke mætter.

Sukkerholdige varer og mad med mange kalorier giver koppen meget mere energi, end den har brug for, og al den overskydende energi bliver omdannet til fedt. Det fedt bliver sandsynligvis ikke forbrændt, fordi man næste gang igen spiser noget usundt, som hurtigere kan omdannes til energi end fedtreserverne i kroppen.

Når vi trøstespiser, betyder det dermed både at man tager på, og at man bliver endnu mere forfalden til at spise usunde ting, fordi det er de ting, der giver den største belønning i hjernen. Jo mere vi tager på, desto mere utilfredse bliver vi også, hvilket leder til indtagelse af flere usunde ting - det er i sidste ende en ond cirkel, der kan være svær at bryde.

Trøstespisning er et sideprodukt af vores biologi og evolution

Det kan virke som en virkelig dårlig biologisk funktion, når kroppen belønner os for noget, som vi ikke får nogen gavn af, men i sidste ende bare bliver tykkere og mere deprimerede af. Man skal dog huske på, at vores moderne liv er meget forskelligt fra det liv, som vores forfædre levede i menneskehedens begyndelse.

For en jæger i stenalderen har det været yderst praktisk at kunne omsætte bestemte fødevarer til energi hurtigere end andet mad. For at kunne brødføde sin flok har jagt været en nødvendighed, og det har betydet meget fysisk aktivitet for dem, der gik på jagt, hvilket naturligvis leder til, at man bruger en masse energi.

Når en flok jægere f.eks. er stødt på en busk med nogle søde, sukkerholdige bær, vil de bær have givet jægerne et hurtigt boost i energi, så de lettere har kunne fortsætte jagten. Der har ikke været nogen fare for, at stenalderfolkene blev tykke, for de har brugt energien med det samme ved at være aktive, når de skulle søge efter og nedlægge et bytte.

Man kan på den måde sige, at vi som art selv er skyld i at folk trøstespiser, for vi har indrettet vores samfund på en måde, der ligger så fjernt fra vores oprindelige måde at leve på. Det har ikke været et problem at folk trøstespiser, før vi begyndte at indtage flere kulhydrater, deriblandt sukker, og før vi fik så høj en levestandart, at vi ret beset har for meget mad ift. hvad vi har brug for.

Ikke at det skal være en undskyldning, hvis man trøstespiser, men det er vigtigt at forstå de bagvedliggende årsagsprincipper, når man skal acceptere, at man har et problem. Desuden vil det, for en der trøstespiser, i sidste ende være lettere at lave den nødvendige forandring i sit liv, når man ved mere om det.

Råd til dig, der trøstespiser

Hvis du trøstespiser, er der flere råd, du selv kan følge, for at leve et sundere liv igen. Herunder lister vi de bedste.

1. Undgå at have de ting i dit hjem, som du er forfalden til, når du trøstespiser.
2. Lad være med at handle, når du er sulten. Så køber man mange flere usunde ting.
3. Tænk på at holde dit blodsukker stabilt dagen igennem. Spis gerne en række mindre måltider dagen igennem.
4. Foretag dig noget, hvor du er aktiv, og ikke bare sidder på sofaen og ser TV, når du er i situationer, hvor du normalt trøstespiser. Ring eller skriv f.eks. til en ven, så opmærksomheden er et andet sted.
5. Hav gerne sunde snaks i hjemmet, f.eks. gulerødder, æbler eller nødder. At man trøstespiser, er et langt mindre problem, hvis man kan nøjes med disse typer af fødevarer, og det kan tage det værste af trangen, især i starten.
6. Hvis du forsøger ikke at trøstespise så meget som tidligere, så lad være med at være hård ved dig selv, hvis du en dag falder i. Vaner tager tid at opbygge, og de tager tid at fjerne igen. At komme fri af trøstespisning skal ses som en process, og er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden.

Terapi for folk, der trøstespiser

At overvinde trøstespisning kan være svært, og overstående råd kan hjælpe, men hvis man virkelig vil gøre en indsats, så er terapi den bedste løsning. Med hypnoterapi kan man ændre sine tanker og handlemønstre til noget mere positivt, og det er dét man skal udnytte, når man vil stoppe med at trøstespise.

Når vi trøstespiser, så er det jo vores hjerne, som fortæller os, at det vil være godt, hvis vi gør det, selvom vi måske godt ved, at det er forkert. Hjernen er dermed sagt "programmeret" til at reagere på en bestemt måde, når der er bestemte forudsætninger til stede, f.eks. at vi er kede af det.

Via hypnoterapi kan man ændre hjernens måde at reagere på, så man ikke længere trøstespiser, og i stedet erstatter den trang med en ny automatisk reaktion. Det kunne bl.a. være noget så simpelt som at man ikke tager en portion mere, når man ikke er sulten, eller at man ikke automatisk griber ud efter slikposen, når man ikke er godt tilpas - det afhænger af hvor meget man trøstespiser, og i hvilke situationer det normalt sker - nogle har naturligvis et større problem end andre.

Sådan overvindes trøstespisning med hypnose

Hypnose er en yderst effektiv form for terapi af den simple årsag, at man gennem hypnosen arbejder med det underbevidste sind, dvs. alle de faktorer vi ikke er opmærksomme på, eller som vi ikke kan styre bevidst, f.eks. følelser.

Når vi trøstespiser, er det i bund og grund ikke mere end en følelse; muligvis en stærk følelse, men dog en følelse, og selvom vi ikke bare kan ændre dem fra ét sekundt til et andet, så kan vi påvirke dem i den retning, vi ønsker os ved hjælp af hypnose.

I vores dagligdag er vores underbevidsthed beskyttet af det bevidste sind, så dér er det svært at påvirke psyken i den ønskede retning. Det er selvfølgelig også en forsvarsmekanisme, for ellers ville vi være meget sårbare mentalt. Under hypnose lader man sig selv opnå en trance-lignende tilstand, hvor det er lettere at arbejde med de dybe tanker og følelser.

Det skal ikke forveksles med det, man ser i Hollywood-film, hvor en hypnotisør kan få folk til at gøre at muligt. Man kan ikke hypnotiseres til at gøre noget, man ikke vil, og det er på mange måder en form for selvhjælp, for det er en selv, der i sidste ende laver den ønskede forandring - man får bare den helt rigtige støtte og vejledning på vejen mod forandringen, mod et liv hvor man ikke trøstespiser, men lærer at tage kontrollen over sine spisevaner.

Læs mere om vores effektive program for folk der trøstespiser her.