Hvad er mindfulness?

Ordet ”Mindfulness”, der kan oversættes til ”fuld bevidsthed” eller ”fuld opmærksomhed” florerer uafbrudt i medierne for tiden. Dette skyldes, at mindfulness er en af hvor tids største trends – og med god grund! I en hverdag, der, for langt de fleste mennesker, er præget af karriereræs, stress og jag fungerer mindfulness som et tilflugtssted.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er en teknik, der, når man mestrer det, gør det muligt at fokusere på at være tilstede i nuet – og på den måde fjernes fokus fra de stressende faktorer, der ligger i fortid og fremtid.

Effekten af mindfulness

Mindfulness, der har sine rødder i den spirituelle buddhisme, er det idéelle værktøj til håndtering af stress og angst. Hvis dit hoved er fyldt til bristepunktet med tanker om din fortid og fremtid, er det svært at nyde livet i nuet, da der kan være ubehagelige følelser knyttet til disse tanker.

Mindfulness hjælper dig med at være tilstede i nuet og holde dig i balance – både fysisk og psykisk. Du lærer at håndtere situationer anderledes ved at være opmærksom på nuet og observere dine følelser, handlinger, tanker og reaktioner med tålmodighed, accept og medfølelse. Dette giver dig nye valgmuligheder til glæde for dine omgivelser, og ikke mindst dig selv.

 

Teknikken bag mindfulness

I takt med at vores hverdag er blevet mere stressende, er vi også blevet mere opmærksom på vores psyke. Flere og flere danskere vælger at søge tilflugt fra den stressede hverdag i buddhismen, da de her kan opnå åndelig renhed og forståelse.

Teknikken bag mindfulness tager udgangspunkt i den spirituelle buddhisme, og giver dig mulighed for at nyde gavn af buddhismens positive egenskaber – dog uden at du behøver konvertere. På den måde kan du få din stressede hverdag til at hænge bedre sammen ved at sætte farten ned og samtidig blive mere effektiv.

Du kan træne mindfulness ved meditationsøvelser, hvor du fokuserer på din vejrtrækning, sanser og krop – og takket være den moderne teknologi, er det nu blevet meget nemmere.

Lær mindfulness ved hjælp af lydbøger

Da mindfulness er en teknik, der ikke kræver andet end fokusering og opmærksomhed, kan den let læres hjemmefra. Lydbøger er den idéelle løsning, da du her kan sidde med lukkede øjne og øve dig i fred og ro derhjemme.

Der findes utallige lydbøger om mindfulness, hvor nogle selvfølgelig er bedre end andre. En anbefalelsesværdig lydbog er Jeppe Langes Mindfulness Meditation - Ro og centrering i hverdagen, da du her får en grundig introduktion til mindfulness og bliver guidet igennem en række øvelser.


Mindly.dk tilbyder lydbøger og kurser til personlig udvikling og selvhjælp.
Henter...