Tema om angst - Del 2. Dårlige strategier til at løse angst

Dette er del 2 af Tema-serien om angst. Du kan læse del 1 her:

Tema om angst - Del 2. Dårlige strategier til at løse angst

Ideen med Tema-serien om angst er, at give dig gode idéer, mod og motivation til at komme i gang med at bearbejde din angst (eller give en anden person et skub i den rigtige retning).

I denne artikel, går vi skridtet videre og bliver opmærksomme på, hvilke strategier og "vaner", som er uproduktive eller direkte skadelige for at løse angst. Ved at både kende til hvad angst er, hvordan det påvirker os og hvad vi bør undgå at gøre, har vi et godt fundament for at gå i gang med en decideret angst behandling. 

Den svære angst

Angst kan være svær at arbejde med, men hvis du tager dig en række forholdsregler bliver det nemmere. Bare det at være opmærksom på hvilke ting du bør undgå, vil gøre processen nemmere.

Her følger en række strategier, som du bør være opmærksom på at undgå, når du arbejder med angst.

Flere af strategierne kan ved første øjekast virke som udemærkede løsninger, men viser sig over tid at enten udskyde problemets løsning eller i værste fald gøre problemet værre.

Mange af strategierne er nærmest vaner, som du ofte ikke tænker over - og dermed er de nemme at overse. Ved at blive opmærksom på dårlige vaner og strategier, og blive mere bevidst omkring hvad du gør, muliggøres angst-arbejdet i langt højere grad.

Dårlige strategier til at behandle angst

1. Undgåelse

Kendetegn: At forsøge at undgå de ting/objekter/situationer der får dig til at føle angst.

Problem: Ved at undgå det som gør dig angst, bibeholder du al angst, og gør ofte dig selv mere følsom overfor situationer hvor angsten kan komme til udtryk. En anden ulempe er at undgåelse nemt breder sig som ringe i vandet, og gør at der er flere situationer du prøver at undgå. Livsudfoldelsen begrænses mere og mere for hvert år der går.

2. Brok og ynk

Kendetegn: Kan komme i mange former, f.eks. ved at man beklager sig over at man ikke kan noget, eller man siger til andre mennesker, at man ikke kan fordi ... 

Ofte kommer man til at søge efter ynk og trøst fra andre, fordi det er "synd" for en selv.

Problem: Det fjerner ansvaret fra dig selv, og du får lagt dit fokus på hvor træls og ubehageligt det er – og hvor synd det er for dig selv – i stedet for at tænke på løsninger. At brokke sig over et problem, uden at tage handling på dets forandring, forstærker problematikken og gør løsningen mentalt sværere og sværere. Hvis man ikke tror det mindste på at noget kan løses, og man har opgivet alt håb - så er det pludselig ingen grund til at tage handling. Situationen bliver håbløs - modsat at forsøge at tro på forandring, og tage ansvar for at gøre situationen bedre (også selvom man ikke har skabt den bevidst i første omgang).

3. Søge bekræftelse

Kendetegn: Man søger ofte bekræftelse hos andre, ofte for en masse som ikke har noget med problemet at gøre.

Problem: Hvis du konstant søger bekræftelse hos andre, føles det sikkert godt mens du får det. Problemet er, at det øger angsten på sigt, og gør dig svagere til at modstå og løse udfordringer selv. Du lægger ansvaret for at få det godt, og måtte tænke noget positivt om dig selv, over på om du hører det fra andre. Du bliver magtesløs og er hele tiden afhængig af at andre holder dig oppe.

4. Lede efter quick-fixes

Kendetegn: Hver måned er det noget nyt du prøver; et tip i et dameblad, en ny urt eller kosttilskud, en ny måde at tænke på, diverse alternative behandlinger, et kortspil, en særlig lampe, en krystalsten mv.

Problem: Det tager tid at ændre sin måde at tænke på, ændre sin adfærd og lære at tackle sin angst. Du kan hurtigt få resultater, men der skal noget arbejde til for at gøre det varigt og til at lave en forandring i dit liv. Mange ting der bliver anbefalet fungerer faktisk godt, men der skal noget struktur til at få kørt nye vaner ind. Ofte hjælper rigtige terapeutiske redskaber dig meget mere på vej, end en ny pille, en flot sten eller en rod fra en kinesisk plante.

Dårlige angst strategier - quick fixes

5. Prøve for hårdt og forvente mirakler

Kendetegn: Kommer til udtryk på flere måder. Kan ofte ses som at man "dunker sig selv i hovedet" over at man skal gøre mere, eller blive bedre hurtigere eller at "det er også for dårligt af mig at jeg kan ikke bare kan lave det om". Det kan også ses som høje forventninger til at resultaterne skal komme hurtigere, end de gør og man derfor føler sig skuffet over sig selv.

Problem: Hvis du udfordrer dig selv alt for meget, og du hele tiden skal forsøge at opnå mere, så kan du risikere at øge angst og stress. Små skridt hele tiden er en bedre og mere sikker strategi for resultater. Forandring tager tid, men det er tiden værd at gøre det rigtigt. Det er vigtigt kun at stille realistiske krav til sig selv. Du skal udfordres - ikke overvældes totalt hver dag. 

At håbe på, at problemet på magisk vis løser sig selv, er selvsagt en uklog investering af tid og energi. Mirakler sker, men det er sjældent. Gentagne handlinger skaber resultater.

6. Drikke alkohol

Kendetegn: At drikke alkohol før en angst-provokerende situation, eller om aftenen for at kunne slappe af og falde i søvn eller andre situationer hvor alkoholen bruges til at afhjælpe noget eller gøre noget nemmere.

Problem: At drikke for at glemme eller at have det sjovt/være glad, kunne slappe af eller være "mere sig selv" er en svag og uholdbar krykke for at få det bedre. Alkohol er et nydelsesmiddel og bruges kun til festlige lejligheder og gode stunder - ikke til at løse problemer.

Dårlige strategier til angst - alkohol

7. Tage medicin som eneste løsning

Kendetegn: At man tager medicin, enten på lægens opfordring eller på eget initiativ for at slappe af, føle sig gladere, glemme eller for at kunne falde i søvn.

Problem: Medicin dulmer som udgangspunkt symptomerne, men ikke årsagen til angst. Det betyder ikke at medicin er ubrugeligt – det kan hjælpe nogle mennesker et stykke af vejen. Men der er ofte større resultater ved at kombinere det med terapeutisk arbejde enten selv eller i samråd med en terapeut.

Bemærk: Hvis din læge har udstedt medicin til dig og instrueret dig i brugen af medicin anbefaler vi stærkt at du fortsat tager din medicin som beskrevet. Tal gerne med din læge om hvad du kan gøre sammen med medicinen, for at skabe bedre resultater.

Men hvad skal du så gøre i stedet?  

Du har fået 7 teknikker du bør undgå, her følger det første råd til hvad du derimod kan gøre, for at tage kampen med angst op:

Acceptere dig selv

At have angst er slemt nok, men hvis du ovenikøbet slår dig selv i hovedet hele tiden, fordi du har angst og tænker “det burde du da heller ikke” og “det er jo også min egen skyld” og “jeg burde også bare give slip”, så bliver det rigtigt hårdt, og det kan nemt lede til lavere selvværd, stress og depression.

Du behøver hverken føle skyld, eller føle at du har gjort noget forkert. Angsten har helt sikkert givet dig mange problemer, og det er uden tvivl dit ansvar at tage kampen op - og gå i gang med at bearbejde den. Men det er ikke din skyld, du har angst, og du behøver ikke være sur, skuffet eller se ned på dig selv på grund af at du har angst og ikke tidligere har fået løst det.

Angst bekæmpelse - at acceptere sig selv

Fokus fra nu af, er derfor: at gøre noget ved den udfordring, du har opdaget, og være stolt over dig selv, fordi du nu forsøger at tackle angst en gang for alle, og på en konstruktiv måde.

At bearbejde angsten på en effektiv måde

Al forandring er svær, men svaret på den gamle gåde: Hvordan spiser man en elefant, lærer os hvordan vi skal klare det.

Opgaven kan i første omgang synes totalt umulig og uoverskuelig – men løsningen findes, så snart vi har lidt mere viden.

Svaret på gåden er naturligvis: ”En lille bid ad gangen.” Det kan de fleste klare, men 2 tons på en gang, er meget selv for den største kødspiser.

Du vil snart opdage, at når du har taget første skridt i bearbejdningen af din angst, så bliver det nemmere og mere overskueligt efterhånden - især hvis du kun tager en lille bid ad gangen.

Har du tænkt over...

..at din handling med bare at gennemgå de første indledende knæbøjninger ved at læse disse artikler, overvejet din egen angst og din egen situation, allerede har gjort opgaven en del mere overskuelig og tilgængelig.

Dine første skridt er allerede taget. For du har måske allerede besluttet dig for at tage tyren ved hornene, og gøre noget ved din angst.

Mind dig selv om det, når du går i seng i aften:

Du er i gang.

Din proces er påbegyndt.

Stol roligt på at løsningen allerede er ved at udfolde sig og du er på rette spor. 

Tema om angst - andre artikler

  

 

Vil du have mere hjælp til angst?

Angst Masterclass er et nyskabende system til at slippe fri af angst, udviklet af Mindly.dk.

Angst Masterclass er et online kursus og program, der lærer dig selv at tage kontrollen og få bugt med din angst. 

  • Lider du af angst?
  • Kan angst blokere dig i forskellige situationer?
  • Oplever du, at angst lammer dig?
  • Ville du ønske, du selv kunne lære at håndtere angsten?

Angst Masterclass er den hjælp, du har ledt efter. Ved hjælp af en blanding af de bedste kognitive og adfærdsterapeutiske redskaber, coaching samt den nyeste forskning indenfor NLP, lærer du at forstå din angst, lærer at håndtere den og befri dig selv af dens lammende greb.

Hvad får du i Angst Masterclass?

  • Du får en praktisk og funktionel indsigt i, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv ud af angsten greb
  • Du lærer at håndtere alle dine angstfyldte situationer,
  • Du lærer, hvordan du ændrer negativ indre dialog til en positiv og selvforstærkende samtale
  • Og ikke mindst så lærer du at forstå angsten og give slip på den.

Vi tør godt love dig, at det bliver en spændende proces. Du vil lære de mest effektive redskaber til at bekæmpe angst fra en bred række af meget effektive behandlingsparadigmer.

Angst Masterclass er et komplet kursus med alt hvad du skal bruge til at løse angst. Der er et hav af effektive teknikker og deciderede "opskrifter" til at bearbejde generaliseret angst, ocd, panikangst, social fobi og enkeltfobier.

Vi glæder os til at se dig på Angst Masterclass

Du kan læse mere om Angst Masterclass her


Mindly.dk tilbyder lydbøger og kurser til personlig udvikling og selvhjælp.
Henter...