Tema om selvværd - del 1

6 tips til mere selvværd - Teknikker og tanker du kan bruge hver dag.

Tema om selvværd - del 1

Teknikker og tanker du kan bruge hver dag

I denne måned fokuserer Mindly.dk på emnet selvværd. Vi har tidligere, og med stor succes og interesse fra vores læsere og kunder, haft en tema-måned om både angst og rygestop. Derfor forsøger vi at gentage succesen, med en kavalkade af artikler om selvværd. Vores mål er at give dig som læser ny viden, praktiske tips og tricks til at øge selvværd, og ikke mindst skabe et større fokus på, hvor vigtigt selvværd er for et spændende og givtigt liv.

I de kommende artikler starter vi blødt, hvor vi giver nogle tips som du kan tage i brug i dag, og for hver artikel forsøger vi at gå trinnet dybere, så vi kommer tættere på selvværdet, dets opbyggelse og forståelsen af os selv.

Det bliver spændende, udfordrende, lærerigt og vi tør næsten garantere, at du vil lære at værdsætte dig selv mere, få lidt mere smil på læben i hverdagen og lærer noget nyt om dig selv.

I dagens artikel får du 6 simple og effektive teknikker og tanker, du kan bruge allerede i dag til at øge dit selvværd.

6 tips til mere selvværd - Teknikker og tanker du kan bruge hver dag

1. Skriv en daglig positiv ting om dig selv

Sæt en alarm på din tlf. hver dag, eller 5 dage om ugen. Sæt den på et tidspunkt, hvor du ved, du har tid til lige at sidde i 3 minutter og tænke lidt. Lad alarmen spørge dig om

  • Hvad er godt ved mig?
  • Hvad værdsætter jeg ved mig selv?
  • Hvorfor er jeg et godt menneske?
  • Hvad er positivt ved mig?
  • Hvad er jeg god til?
  • Hvorfor bør jeg holde af mig selv?

Find gerne selv på flere - måske kan du have 7 forskellige spørgsmål, som du bruger på skift mandag til søndag. 

Når du svarer, er det vigtigt, at du finder et positivt svar - dvs. noget som ikke er sarkastisk, negativt ladet eller lignende.

Eksempler på svar:
Hvad er positivt ved mig?

  • Svar : Jeg er venlig af natur, og tager mig altid tid til at lytte, når mine venner/familie har brug for det.
  • Svar: Jeg er næsten altid i godt humør
  • Svar: Jeg ser muligheder, og får idéer som ingen andre har tænkt på

Hvis du finder flere svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem alle ned. Gem alle dine svar i en lille bog, som du altid kan åbne og kigge i, hvis humøret hænger, eller du har brug for et boost i hverdagen. Prøv at gøre det til et slags ritual at gå ned og købe en god kvalitets-notesbog, og en flot kuglepen - og lad dem være dine inspirationsredskaber til at løfte dig selv til højere selvværd. 

Vidste du?

At hver gang du minder dig selv om, hvad der er godt ved dig, så skaber du en lille bro i hjernen (synapser), som gør det nemmere at huske på det positive om dig selv. Jo flere broer du skaber, desto mere automatisk bliver dine tanker positive omkring dig selv. Man kan sige, at du sætter hjernen til helt automatisk at give dig selvværd fremover. Ikke så dårligt :-)

Selvværd 1.1

2. Sedlen på spejlet

Den nemmeste måde at huske på noget, er ved at hele tiden at blive mindet om det. I forhold til at opbygge selvværd kan det være en god idé hele tiden at blive mindet om, hvor værdifuld du er, hvor godt et menneske, hvor dejlig en person, en man kan stole på eller noget andet, som du føler, er vigtigt. Prøv at skrive en besked på en lille gul Post It-note, eller bare et stykke papir - f.eks. "Du er et dejligt og værdifuldt menneske. Husk på det hver eneste dag", og hæng det derefter op på badeværelsesspejlet, i bilen, på køleskabet eller et andet sted, du ofte ser. Det sikrer, at du min. 2 gange hver eneste dag, bliver mindet om det, du prøver at opbygge, og tvinger dine tankebaner til at tage en drejning mod det positive.

På et tidspunkt er den indgroet i, hvordan dit hjem ser ud, og du lægger ikke så meget mærke til den mere. Når det sker, kan du med fordel skifte sedlens tekst og placering (f.eks. hver 7-14. dag), for at blive ved at med lægge mærke til de gode budskaber.

3. Gør noget for andre

Verden handler ikke kun om os selv. Vi spejler os i andre, dømmer os selv ud fra vores oplevelser med andre mennesker, og de ting vi gør.

Derfor; prøv at gøre noget for et andet menneske, noget ekstra, hver dag. Det skal ikke være en stor ting - bare en lille ting for at hjælpe, glæde eller overraske en du kender eller en helt fremmed person. Gå ind i det med en forventning om, at det eneste du får retur, er et forbedret syn på dig selv. Forvent ikke noget af den anden person, hverken i dag eller i fremtiden. Giv noget af dig selv, og tag imod den ros der kommer udefra, men allermest den som kommer indefra. Små ting kan betyde alverden for andre, og når du minder dig selv om, at du gør noget for andre, kan du lade dit selvværd og dine tanker om dig selv højnes til nye niveauer.

  • Hjælp en ældre mand/dame med deres indkøb
  • Ring til en du ved, bliver glad for at høre fra dig
  • Køb en buket blomster
  • Tag en ekstra portion frokost med på arbejde
 

4. Gør noget for dig selv

Det er vigtigt at huske på at din verden, også handler om dig. Derfor skal det hele ikke kun gå op i, at du gør noget for andre. Du skal også gøre noget for dig selv. Noget, som kun er til for at glæde dig. Du vælger selv, hvad det er, men prøv minimum 1 gang pr. dag at tage dig tid til at være noget for dig selv. Det behøver ikke være noget stort, eller noget der tager lang tid - men respektér dig selv nok til at tage tid til dig selv hver dag. Du skal have det godt og være noget for dig selv - før du kan være det for andre.

  • Dyrk lidt motion eller en fritidsaktivitet du holder af.
  • Tag et hvil, når der er aller mest travlt.
  • Læs i den bog, som har ligget lidt for længe og ventet på dig.
  • Køb det lækre mad til weekenden, som du længe har udskudt.
  • Meditér i 20 minutter.
  • Gå ud og drik en kop kaffe.
  • Tag en tur i badekar med stearinlys og et glas vin.
  • Bestil en omgang massage.

Vidste du?

Vaner skaber forandring. Det giver måske sig selv, men vi glemmer nogle gange at vaner ikke kun er dem, vi har i forvejen. Vi kan skabe *nye* vaner - ved gentagne gange at gøre den ting, vi gerne vil blive vant til. På et tidspunkt bliver din nye handling bare noget, du gør uden at tænke på det. Du har pludselig et bedre selvværd og en bedre tankestrøm, uden at bruge ekstra energi på det.

 

5. Alle mennesker er lige meget værd

Her er et tip, som ikke kræver, at du gør andet end at læse det. Der er ingen øvelser eller ting, du skal gøre efter.
Hvis du nogle gange føler, at andre er vigtigere end dig, eller måske er mere "værd", eller bør prioriteres over dig, så husk på at alle mennesker er lige meget værd, og du og din tid er lige så vigtig som alle andres. Mange mennesker prøver at blive prioriteret højere og få din tid, i stedet for at give deres egen. Men det er ikke noget, du behøver spille med på. Husk på, at du er et RESPEKTERET, VIGTIGT og VÆRDIFULDT menneske, som har lige så meget ret til at det gode i livet, som alle mulige andre.
Du skal selvfølgelig også respektere andre, og huske på at de også er værdifulde, men husk lige dig selv også :-)

Selvværd12

6. Hvad værdsætter jeg i mit liv?

En god måde at finde noget glæde frem for livet, og for dig selv, er ved at aktivt værdsætte/være taknemmelig. Du kan nemt komme i gang med det, ved fx. ugentligt at lave en liste (mentalt eller på papir) over alle de ting du er taknemmelig for. Det kan være ting/personer/oplevelser - lige hvad du har lyst til. Men det skal være noget du værdsætter eller er taknemmelig for. 

Prøv at finde på mindst 10 emner hver gang, og pres gerne dig selv til lige at finde en ekstra eller to når du går i stå. 

Ved at huske på de ting værdsætter eller er taknemmelig for, forbinder du dig selv og dine tanker med en positiv vinkel på dit liv. Hele processen med at værdsætte personer omkring, ting du har, muligheder du har, oplevelser du har haft osv. styrker dig og opbygger en glæde og tilfredshed indeni, som du efter en periode kan støtte dig opad resten af livet.

Husk at værdsætte dig selv og det du selv har at byde på, sammen med alle de eksterne faktorer.

Du er værd, at værdsætte :-)

 

I næste artikel om selvværd 

I næste artikel vil vi gå lidt dybere, og prøver at gå lidt dybere ind i selvværdet, og kigge på selve udgangspunktet for selvværd. Vi sætter fokus på både udgangspunktet for dit personlige selvværd, så du får en status på hvor du er lige nu. 

Du kan læse næste artikel om selvværd om et par dage, bare følg med på nyhedsbrevet (på forsiden, ude til venstre, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet), eller du kan Like os på Facebook, hvor vi også giver besked, når næste artikel udkommer. 

 
 

 

Vil du have mere hjælp til selvværd?

Selvværd Masterclass er et nyskabende system til at nedbryde dårligt selvværd Det er et online kursus og program, der giver dig kontrollen, overskuddet og redskaberne til at opbygge et stærkt selvværd, og en god selvtillid. Én gang for alle.

  • Holder du dig ofte tilbage, fordi du tvivler på dig selv?
  • Føler du dig til tider alene med dine følelser?
  • Har du svært ved at acceptere dig selv?
  • Fokuserer du ofte på, hvad du ikke kan og tør?
  • Nedprioriterer du ofte dine egne behov, for at opfylde andres?
  • Undgår du særlige situationer, og føler du dig til tider handlingslammet?
  • Ønsker du at turde tro på dig selv, og holde af dig selv?
  • Vil du gerne have et KNALDSTÆRKT selvværd og en stor selvtillid?

Få bugt med dit dårlige selvværd – én gang for alle.

Hvad får du i Selvværd Masterclass? 

Selvværd Masterclass er dybdegående og opbygger selvværdet fra MANGE forskellige vinkler, så der er hjælp at hente, uanset hvem du er og på hvilket områder, du ønsker at hæve dit selvværd og din selvtillid.

Kurset er bygget op så det er enkelt, effektivt OG nemt at gå til. Du lærer alle redskaberne at kende, og arbejder løbende med dit selvværd og selvtillid.

Selvværd Masterclass er et effektivt kursus, der viser dig, hvordan du går fra at have lavt selvværd, til at holde af dig selv – og turde tro på, at du kan det, du drømmer om

Vi tør godt love dig, at det bliver en spændende proces. Du lærer de mest effektive redskaber til at opbygge selvværd, i et enkelt og spændende format.

Du kan se frem til markant forbedring af livet, et længe ventet og stærkt selvværd, og en unedbrydelig tro på dig selv.

 

Vi glæder os til at se dig på Selvværd Masterclass

Du kan læse mere om Selvværd Masterclass her

 

Dette er 1. del af artikelserien om selvværd. Du kan læse de andre artikler her:

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til at forbedre dit selvværd, nyheder og tilbud på email

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du samtidig vores privatlivspolitik og brugen af dine data. Læs privatlivspolitikken